Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

5 niveauer i bibellæsning III

Vi kan læse i Bibelen på fem forskellige måder eller niveauer. Disse niveauer blogger Bibellæser-Ringens landeleder om her.

5 niveauer i bibellæsning III

Vi er nu kommet til den sidste af den lille serie på tre indlæg om bibellæsningens fem niveauer. De første tre niveauer har jeg skrevet om her og her. Og nu er vi kommet til de sidste to:

Rutine
Den rutinerede eller etablerede bibellæser har en fastlagt vane med jævnlig bibellæsning, som en del af vedkommendes hverdag. Man kalder sig selv kristen og ønsker at lytte til Gud gennem bøn og bibellæsning. Oftest vil man også være en del af et kristent fællesskab, hvor der også vil være fokus på Bibelen og dens budskab.

Måden man læser på kan være vedhjælp af en læseplan, en andagtsbog eller man læser på en anden men stadig forholdsvis systematisk måde.

Studie
Studier af Bibelen vil for de færreste være noget man gør som en del af ens personlige bibellæsning, men det er når man vil i dybden med noget. Derfor sætter man tid af til at læse i bibelkommentarer og andre mere grundige tekstgennemgange. For mange vil dette ske ifm at de skal formidle bibelstof til andre – fx i en bibeltime eller en artikel.

Fem niveauer – og hvad så?
Hvis du ved hvilket niveau du selv læser i Bibelen på, kan du bedre finde ressourcer til bibellæsning, som passer til dig. Du har også mulighed for mere bevidst at variere din bibellæsning, så den bliver mindre tilfældig, men i højere grad underbygger det du gerne vil med den.

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har forslag til, hvordan man kunne lave materialer som passer til dit niveau. Vi er hele tiden i gang med at udvikle nyt, så byd endelig ind med dine overvejelser og ønsker.
Skriv til lasse@blr.dk.

Lasse Holmgaard Iversen, tidl. Landsleder i Bibellæser-Ringen