Matthæus-nørd

Matthæus-nørd

Christian har forsket i Matthæusevangeliet, og deler ud sin viden her

Lasse Holmgaard Iversen,  

Matthæus-nørd

Christian har forsket i Matthæusevangeliet og har skrevet en afhandling om det. Hør hvad du kan lære af det her:

Har det gjort noget – positivt og/eller negativt – ved din egen læsning af Matthæusevangeliet, at du har beskæftiget sig så grundigt med det?

Det at dykke ned i teksten gør, at jeg forstår nogle umiddelbare modsætninger bedre. Mit arbejde med Matthæusevangeliet begyndte, da jeg ville forstå forholdet mellem frelse og gerninger i Matthæusevangeliet. Jeg havde i udgangspunktet svært ved at forene de strenge krav og dom efter gerninger, som kommer stærkest til udtryk i Matthæus 25, med ord om, at Jesus er kommet for at frelse sit folk fra deres synder. Jeg fandt en sammenhæng i nogle tilsyneladende modsatrettede udsagn.

En af hovednøglerne var at læse Matthæusevangeliet som en helhed og forstå hvert enkelt vers og afsnit ud fra hele evangeliets budskab. I min PhD påviser jeg, hvordan tanken om nyskabelse er et gennemgående tema i Matthæusevangeliet, som skaber en sammenhæng mellem en række elementer – bl.a. frelse, gerninger, Himmeriget og korset.

For min egen læsning har opdagelsen af denne sammenhæng betydet, at jeg ikke længere ser en masse modsatrettede budskaber, når jeg læser Matthæusevangeliet.

Er der tre pointer, man som bibellæser bør kende til, hvis man vil forstå Matthæusevangeliet bedre?

1. De to første ord i Matthæusevangeliets græske tekst, der er oversat til dansk med “slægtsbog”, findes kun to steder i den græske oversættelse af Det gamle Testamente (GT), nemlig i 1. Mosebog 2,4 og 5,1. De to vers i 1. Mosebog handler om skabelsen af himlen og jorden og om skabelsen af mennesket. Jeg tror, at Matthæus dermed vil sige, at budskabet om Jesus er på højde med den første skabelse – menneskeheden og al skabning får gennem Jesus mulighed for at blive skabt på ny.

2. Når der i Matthæusevangeliet tales om “Himmeriget” – et udtryk, Matthæus bruger meget – så er det vigtigt at lægge mærke til, at målet er at Himmeriget skal komme på jorden (Matt 6,10). Himmeriget handler altså ikke om at skulle i himlen. I stedet hedder det “Himmeriget”, fordi det kommer fra himlen til jorden.

3. Matthæusevangeliet sammenligner ofte mennesker med planter. Betydningen af denne sammenligning er selvfølgelig umiddelbart forståelig. Der kommer dog mere dybde i den når den læses i lyset af GT’s brug af lignende billeder – fx Sl. 1 og Jer. 17, 5-8. Det er i det hele taget helt afgørende at læse Matthæusevangeliet og for den sags skyld hele Det nye Testamente (NT) med øje til GT.

Hvordan bruger du selv Bibelen i din dagligdag?

Jeg bruger dagligt Bibelen i mit arbejde som underviser i NT og som forkynder. Det er en udfordring for mig ikke kun at læse Bibelen med henblik på studier og formidling.

Senest er jeg dog kommet i gang med at læse to kapitler om dagen fra M’Cheynes bibellæseplan, hvor jeg læser et kapitel fra GT og et fra NT hver dag. På den måde kommer jeg over to år igennem NT og Salmerne to gange og hele GT en gang.

Det betyder desuden meget for mig, at jeg er med i bibelstudiegruppe, hvor vi taler sammen om teksten. Teksterne kommer på en eller anden måde særligt til live når vi hører og drøfter dem sammen.

URL: http://blr.dk/matthaeus-noerd/