
“Hvordan kan vi hjælpe dig til at bruge Bibelen og få lettere ved at omsætte det til dit liv?”
Det er grundlæggende hvad vi ønsker at finde ud af, med den spørgeskemaundersøgelse, som fandt sted i sommeren 2016.
Resultaterne er nu samlet i en rapport, som de deltagende organisationer, vil arbejde videre ud fra.
Læs et resume med rapportens hovedpointer og anbefalinger her.
Læs pressemeddelelse om rapporten her.
Hvorfor denne undersøgelse?
Bibelbruger-undersøgelsens formål var at afdække hvordan vi bruger Bibelen – eller hvorfor vi ikke bruger den. Dén viden blev samlet i en rapport, som organisationerne bag undersøgelsen vil bruge til at igangsætte initiativer, som kan understøtte og fremme bibelbrug for både enkeltpersoner, familier, mindre grupper og store fællesskaber.
Det er fælles for alle organisationerne bag undersøgelsen, at vi anser Bibelen for at være Guds ord til mennesker. Derfor er det vigtigt for os, at vi også læser og lytter til Bibelen, så dens ord kan blive omsat til liv. Men det er ikke en selvfølge. Fx fordi vi i dag mindre læsende, end vi var for 10 år siden, så derfor vil vi gerne vide, hvad betyder det for vores brug af Bibelen? Vi er også på én gang mere individualistiske, samtidig med at vi er optaget af fællesskaber. Så hvordan tager vi højde for det, når vi laver ressourcer, der skal understøttet bibelbrug? Dét ønsker vi at arbejde målrettet med – og derfor har vi brug for bibelbrugernes input!
Vi står bag…
Bag undersøgelsen står organisationer, som ønsker at opmuntre til og understøtte personlig bibellæsning:
Evangelisk Luthersk Mission
Indre Mission
Indre Missions Unge
Luthersk Mission
Luthersk Missions Børn og Unge
FrikirkeNet
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler
Kristeligt Forbund for Studerende
Evangelisk Luthersk Netværk
Ordet & Israel
Bibellæser-Ringen