Søren Skovgaard Sørensen har siden marts været generalsekretær i Luthersk Mission (LM).
Hvad betyder Bibelen for dig?
Bibelen er for mig en evig samtale med Gud. Både de samtaler, hvor jeg har brug for svar og hjælp, og de samtaler, hvor jeg har brug for at hvile i noget større udenfor mig selv. Bibelen er også en inspirationskilde for mig i mødet med andres liv. Her dukker de bibelske historier op som en slags anskuelighedsundervisning. De bibelske historier er som en slags vandrehistorier for mig. Der er så meget livsvisdom og intensitet i de bibelske tekster, som er til stor hjælp for mig selv og når jeg vandrer et stykke vej med et andet menneske. På denne måde er Bibelen en meget praktisk bog for mig.
LM’ere er kendt for at være flittige bibellæsere. Hvad har skabt så stærk en “bibeltradition” i LM?
Det kan kun gisne mig til, men det er rigtigt, at man gerne slider sin bibel i LM. Den tradition, tror jeg kommer af, at LM har haft en stærk lægmandstænkning. Lægmandstanken i LM har altid hvilet på den sandhed, at man som bibellæser ikke er selvbestaltet i sin læsning. Bibellæsningen må være i overensstemmelse med Helligånden som skriftfortolker. Og på den måde er bibellæsningen ligestillet for den intellektuelle og den praktisk begavede. Kampen for bibeltroskaben, som altid har haft en central plads i LM, har nok også gjort sit til denne flittige brug.
Hvordan tror du, at vi bedst kan formidle det bibelske budskab til moderne mennesker?
Hvis den bibelske formidling skal modtages i dag, så afhænger det meget af den personlige integritet. Det moderne menneske tager gerne imod et vidnesbyrd, men ikke imod autoritære læresætninger. Så det levede liv med sin bibellæsning er vigtigt, for at ægtheden kan mærkes hos modtageren. Livsnerven må kunne genkendes i personligheden og i den hverdag, som vi er en del af. Og så tror jeg også, at vi kan tale om hvilen i den modkultur, som Bibelen inviterer os ind i. En modkultur, at vi ikke selv skal skabe alting. I Bibelen får vi lov til at træde ind i en historie, der kan bære mig – det er ikke mig, der skal bære den. Her skal jeg ikke leve op til en masse krav, men lade Guds kærlighed præge mit liv til frelse for mig selv og glæde for andre.
