Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Bibelen for næste generation

Bibellæser-Ringen laver en app, som kan bruges som hjælp til bibellæsning. Den hedder BibelTid, og bliver lanceret i august 2015

Bibelen for næste generation

”Der er et stort behov for, at vi får gjort det at læse i Bibelen tilgængeligt og nærværende for unge. Vi har de sidste mange år kunnet se, at tilgangen af nye abonnenter på vores bibellæseplaner, ikke svarer til afgangen, og det ser vi som et tegn på, at der er færre, som læser i deres Bibel” siger Kåre Brosbøl, som er formand for BLR’s bestyrelse. Nedgangen i antallet af bibellæsere bliver bekræftet, når man taler med folk om det, og undersøgelser viser, at der i dag kun er 3% af danskerne, som læser i deres Bibel ugentligt.
”Derfor laver vi en bibellæser-app. Det giver nemlig nye muligheder for at det vi læser i Bibelen også bliver sat i relation til vores liv, hvilket jo er det vi har arbejdet for altid”.

Næste generation
Kåre Brosbøl er far til tre drenge på 5-8 år, og som andre jævnaldrende er de vant til at bruge en iPad. ”Jeg ønsker, at mine børn må lære Gud at kende bl.a. ved at læse om ham i Bibelen, så for dem vil det være helt naturligt at skulle læse og interagere med andre via en app, når de bliver større”.

Videopræsentation af BibelTid

Husk fællesskabet!
Generalsekretær i Dansk Oase Karsten Bach bekræfter, at der er brug for, at vi gør noget, for at nå de yngre generationer med hjælp til bibellæsning: ”Meget af bibel-formidlingsarbejdet for unge handler om at nå målgruppen der hvor de er. En app har potentiale til at være lige i lommen hos den unge, og være let tilgængelig”. Men en app gør det ikke alene! Der er stadig brug for at være en del af et fysisk, kristent fællesskab, mener Karsten. ”En app kan ikke stå alene. Selv om de sociale funktioner i app’en er gode, skal de helst kobles med et etableret socialt fællesskab – f.eks. en bibelgruppe”.

Bær med
Som med alt andet, koster det penge at udvikle og drive sådan en app. Omkring 350.000 kr det første år. ”Det er et stort sats for BLR at gå i gang med dette projekt, men vi tror på, at det er vejen frem, hvis vi vil give næste generation god hjælp til bibellæsning” siger formanden, når man spørger til den økonomiske side af det. ”Derfor håber vi også at mange nuværende bibellæsere vil bære med, ved at bede for projektet og de unge, samt give en gave til arbejdet”.

Støt App-projekt “BibelTid” nu

 

Abonnér på vores nyhedsbrev