Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Dannelsesrejse for troen

Promissio og Bibellæser-Ringen arrangerer en studierejse til Etiopien for dem, som vil hente ny og anderledes inspiration til deres trosliv

Dannelsesrejse for troen

Kom med på en dannelsesrejse for troen.

”Vi har erfaring for, at rejser som denne kan give deltagerne ny inspiration til deres personlige trosliv og til at være synlige kristne i deres hverdag” siger Promissios netværkskoordinator Lotte Carlsen, som er rejseleder sammen med bibelinspirator i Bibellæser-Ringen Ingolf Henoch Pedersen.

Deltagerne kan forvente et møde med etiopisk natur og kultur, et indblik i hvordan international mission ser ud i praksis og fællesskab med etiopiske kristne. Og sammen med gruppen vil man løbende reflektere over de indtryk, som man vil blive mødt med.

Lysbillederne blev levende

”Da jeg var i Etiopien første gang, var det et besøg hos en nyetableret menighed, som gjorde det allerstærkeste indtryk på mig. Dér mødte jeg nemlig mennesker, som for nylig havde forladt et liv med åndedyrkelse for at tro på den sande og levende Gud. Lysbilledforedragene fra min barndoms missionshus fik pludselig kød og blod”, fortæller Ingolf, som håber at flere vil få lignende oplevelser på studierejsen.

Rejsen er fra d.27. oktober til d. 5. november 2017, og der er plads til max 15 deltagere.

Se udkast til program og læs mere om turen her.