Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

En hverdag med Facebook og bibellæsning

BibelTid kombinerer sociale medier og bibellæsning. Læs hvad det betyder for Gitte, der dagligt bruger Facebook og andre sociale medier

En hverdag med Facebook og bibellæsning

Gitte er 26 år, og læser interkulturel pædagogik i Odense.
Hun er et socialt menneske – både i den fysiske og den digitale verden. Og i den digitale verden, er det sociale medier, som er kommunikationskanalerne. Facebook og Snapchat bruges til at følge med i vennernes liv og til at kommunikere med dem i små beskeder. På Instagram følger hun forskellige mennesker, som har de samme interesser som hende. Nogen af dem kender hun og har mødt i den fysiske verden. Andre ved hun kun hvem er fra Instagram.

Social bibellæsning
Sociale medier indgår altså aktivt i Gittes hverdag, og hun kunne godt forestille sig, at når bibellæser-app’en BibelTid lanceres til august, så vil hun bruge den. Hun vil nemlig gerne læse i Bibelen, men som hun selv siger: ”Jeg er ikke så god til læseplaner på papir”.

Se video om BibelTid

I stedet ser hun spændende perspektiver i, at kunne tage det gode fra sociale medier, og koble det med at læse i Bibelen. ”Det ville være super at kunne dele tanker og refleksioner, som opstår når jeg læser i Bibelen, med venner”. Og det bliver muligt, fordi man i BibelTid kan vælge at invitere andre med til at læse samme læseplan. F.eks. nogle læsninger om tilgivelse. Eller en gennemgang af Markusevangeliet.

Bibelen hele dagen
Med BibelTid kan bibellæsningen rykke længere ind i mange unges hverdag, fordi det bliver noget mere dynamisk, som man kan være i gang hele dagen. Hvis f.eks. Gitte læser en bibeltekst og kommenterer den om morgenen, kan der i løbet af dagen dukke kommentarer op fra andre, som hun så læser og måske besvarer.
Hvis hun ønsker at læse selv, er det også muligt.

Vil du være med til at støtte udviklingen af BibelTid?

Støt App-projekt “BibelTid” nu

 

Læs mere om BibelTid her