Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Gud i telefonen

Bibellæser-Ringen er i færd med at udarbejde en app, som skal bruges som en hjælp til bibellæsning

Gud i telefonen

App’en kommer til at hedde BibelTid, og i den kan man vælge mellem forskellige læseplaner og gennemgange af bibeltekster. Desuden bliver det muligt at læse sammen med andre i ”læsegrupper”, som man selv inviterer venner og bekendte til at være med i. Du kan se og læse mere om BibelTid her.

BibelTid udvikles i et samarbejde med Bibellæser-Ringens svenske søsterbevægelse Bibeln idag, og Olof Brandt, som er generalsekretær, fortæller gerne om BibelTid, til kommende danske brugere:

Hvorfor er det en god idé med BibelTid?
Vi ønsker at nå alle med Bibelen og godt bibellæser-materiale. I dag bruger mange deres smartphone til næsten alle daglige opgaver, så hvis vi kan lave en god bibellæser-ressource til telefonen, kan det hjælpe dem med at være i kontakt med Gud dagligt. Teknologien giver mulighed for at man i sammen med andre læser, deler, diskuterer og implementerer Guds ord i sit liv.

Hvad kan en app, som trykte medier ikke kan?
For mig er der tre grunde til at bruge denne platform:

  1. Det bliver let at diskutere Bibelen dagligt med venner, kollegaer eller familien. Du kan også holde kontakten til mennesker du møder på en lejr eller andre steder.
  2. Du vil hele tiden have læseplanen med dig. App’en vil minde dig om at læse, og hjælpe dig med at finde tiden det, hvilket kan være nødvendigt. Der er i hvert fald mange som føler, at de ikke har tid til at læse i Bibelen, og det kan app’en hjælpe dem til at overkomme.
  3. Det er let at udgive nyt materiale – og så endda uden omkostninger til layout og tryk.

Tror du, at det vil påvirke ens åndelige liv, hvis man rykker sin bibellæsning til et digitalt medie?
…eller sagt på en anden måde: Kan Gud være i en smartphone?
For en yngre generation kan dette blive det første skridt til at komme i gang med at læse i Bibelen. Det har nemlig aldrig været lettere at få hjælp til det fra venner, ungdomsledere eller præster.
Det vil også hjælpe mennesker som jeg, som i dag læser i en almindelig bog, fordi jeg hele tiden har min smartphone med mig, og derfor også hele tiden har mulighed for at læse med andre.
Der er naturligvis nogle ting, vi skal være opmærksomme på. Du har stadig brug for stilhed fra verden omkring dig. Der en risiko for, at dine Facebook-notifikationer henleder din opmærksomhed på søde katte eller andre ting, som er populære, i stedet for på Bibelen. Så sociale medier kan give udfordringer, men jeg mener at dette er mange gode skridt i retningen mod at hjælpe mennesker med at læse og leve i Guds ord!

Vil du være med til at støtte udviklingen af BibelTid?

Støt App-projekt “BibelTid” nu