Kroppen, ånden - og Bibelen

Kroppen, ånden - og Bibelen

Bibelen kan både trøste og udfordre - derfor skal vi være bevidste, når vi bruger den i sjælesorg lyder det fra Leif Andersen

Lasse Holmgaard Iversen,  

Kroppen, ånden - og Bibelen

Leif Andersen er lektor i praktisk teologi på Menighedsfakultetet i Aarhus. Mange vil også kende ham som bibelunderviser og som en forfatter, der ikke går uden om udfordringerne i kristenlivet. Det er nærmest som om, at lige præcis spændingen mellem Bibelen og livet, er drivende for ham. Og udfordrende!

Det kan i hvert fald siges om hans tobinds værk om sjælesorg “Kroppen og Ånden”, hvor denne spænding virkelig får lov til at udspille sig. I bind to, som handler om sjælesorgens samtale, er der et afsnit om “bibelsk sjælesorg”, og med afsæt i det, har vi spurgt lidt mere ind til sammenhængen mellem Bibel og sjælesorg.

1. Hvorfor er Bibelen relevant i sjælesorgen?

Uden Bibelen ved vi intet om Gud. Og der er rigtig meget, vi heller ikke ved om os selv.
God psykologi kan komme ret langt uden det menneskesyn, vi finder i Bibelen. Men selv, hvis psykologen tror at have cuttet forbindelsen til den, ligger et bibelsk menneskesyn i virkeligheden ofte bagved, fordi det (endnu!) i et vist omfang gennemtrænger vesterlandsk humanisme.
Men skal det blive til sjælesorg, og vi kommer ind på tanker og følelser om Gud, så kan det kun gå galt, hvis ikke man er forankret i en bibelsk tankeverden. For så forsøger man at finde hjælpen i almenreligiøst tankegods, gravet frem fra vore egne forestillinger.
Man kan for så vidt godt vide noget om Gud uden Bibelen: Man kan vide, at han er, rent logisk og videnskabeligt. Men så snart vi skal vide noget om, hvem han er, så kommer vores almenreligiøse forestillinger i virkeligheden altid frem til et billede af Gud, som er det stik modsatte af Bibelens!

2. Hvordan er / kan Bibelen være og ikke være en sjælesørgerisk ressource idag?

Det er slet ikke sikkert, der i samtalen skal bibelord på bordet. Men den bibelske tankeverden skal sidde i baghovedet. Den skal danne sjælesørgerens tankeverden over lang tid.
De fleste sidder jo med spørgsmål eller skuffede erfaringer. Så hvis man direkte vil henvise til Bibelen, så skal de første henvisninger ofte ikke være noget, som svarer på folks spørgsmål eller som modsiger deres skuffede erfaringer! Det skal være tekster, som spejler og genkender deres spørgsmål og deres skuffelser! Så kan de mærke, at de ikke er alene med det, og at Bibelen anerkender og rummer det.
Så er mennesker måske mere åbne, når vi derefter går til Bibelen for at finde svar og trøst. Og dér sigter sjælesorg altid mod aftegningen af Kristus.

3. Er der en forestilling om Bibelen du har lyst til at sparke til?

Der er flere! I den ene ende er der forestillingen om, at Bibelen blot er en bog blandt andre. For nogle teologer har den ikke åbenbaringskarakter, og den er ikke mere forpligtende end Shakespeare eller Shrek. Den er blot tilfældigvis den kulturelle ramme, vores eksistentielle tænkning rummes i.
I den anden ende er der forestillingen om, at recitationen af bibelord i sig selv bør være lægende – jo flere, jo bedre. Men hvis sjælesørgeren kun kan aflæse en bibeltekst og ikke kan aflæse et liv, så er der stor risiko for, at det aldrig når frem. Faktisk kan det gøre ondt værre, fordi netop forholdet til Bibelen og til Gud for nogle er blevet forgiftet. Og så må den gode, bibelske tanke listes ind ad andre veje.

Kroppen og ånden I og II kan købes her.

URL: http://blr.dk/kroppen-aanden-og-bibelen/