Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Læser i Bibelen med kæresten - også når de ikke er sammen

Jonas og hans kæreste vil gerne læse i Bibelen sammen. BibelTid har gjort det let for dem

Læser i Bibelen med kæresten - også når de ikke er sammen

Jonas Mølgaard Due Kristensen er en 24-årig lærerstuderende, og da han fik en kæreste, blev de enige om at læse i Bibelen sammen, med BibelTid som hjælpemiddel. “Jeg ønskede at dele min tro med min kæreste, og da jeg så vidste, at man kunne oprette grupper og kommentere det man læste i BibelTid, foreslog jeg det for hende. Hun var frisk på idéen”.

Fælles bibellæsning

Jonas har lige været i praktik i to måneder på Filippinerne. “Her hjalp BibelTid os til at fastholde vores bibellæsning sammen. Da vi er ret nye i vores forhold, har det været vigtigt for os at have Jesus som centrum i vores forhold, og med BibelTid lærer jeg mere om både min egen og hendes tro”.

I hver læseplan er det muligt at invitere en eller flere andre til at læse sammen med én, og så kan man kommentere på det man har læst, så de andre kan se det. “Med BibelTid skærer vi alt “hvordan går det” og “hvad har du lavet i dag”-snak væk og fokuserer på det, som vi begge to ønsker. Når vi så er sammen, leder det også vores snakke hen mod det, vi har skrevet inde på BibelTid.

Fællesskabet er det bedste

“Når man er to personer, man kan hænge hinanden lidt op på at få det gjort. Spørgsmålene i læseplanerne hjælper til, at man reflekterer mere over teksterne og sætter bibelversene ned på et mere personligt plan” siger Jonas, som i det hele taget er ret begejstret for det at have fællesskab om bibellæsningen: “Det bedste ved BibelTid for mig er, at man kan være sammen om bibel-stykket, nedskrive sine tanker og læse sin læsemakkers tanker”.

BibelTid er gratis at bruge, fordi vi ønsker at nå så langt ud med hjælp til bibelbrug som overhovedet muligt. I 2016 kommer det til at koste ca 250.000 kr at drive BibelTid. Størstedelen af det sbibellæserringenkal dækkes af indsamlede midler.
Derfor er dit bidrag vigtigt! Det gør det nemlig muligt at give relevant hjælp til bibelbrug.

TAK fordi du støtter BibelTid!

[payment_pre project=”82″ title=”Vil du hjælpe? Støt BibelTid!”]