Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Landsleder får opgave i europæisk netværk

Lasse Holmgaard Iversen skal i fremtiden bruge 10% af sin arbejdstid som koordinator for bibellæser-arbejde i Europa

Landsleder får opgave i europæisk netværk

“Hvorfor opfinde den dybe tallerken, hvis ens nabo allerede har gjort det?” Sådan sammenfatter den nye Bible Minestry Coordinator (koordinator for bibellæser-arbejde) i Scripture Union Europe, Lasse Holmgaard Iversen, hans nye opgave. Lasse er landsleder for Bibellæser-Ringen, men i fremtiden er det kun 90% af hans arbejdstid, som skal gå med danske opgaver. De sidste 10% skal bruges til at samle, udvikle og videregive bibellæser-hjælp til de 27 Scripture Union organisationer i Europa.

”Vi er meget glade for, at Bibellæser-Ringen i Danmark og Lasse vil bidrage til at styrke arbejdet med bibellæsning i Europa, på denne konkrete måde” siger Monika Kuschmierz, som er leder for Scripture Union Europe. “Bibellæsning har altid været fundamentet for alt arbejde i Scripture Union, og derfor er vi glade for at kunne styrke det i vore europæiske organisationer, med Lasse som Bible Minestry Coordinator”.

Den første opgave for Lasse bliver at sætte fokus på bibellæsning i en digital tidsalder. Det er et område, som Bibellæser-Ringen i Danmark allerede har gjort sig en del erfaringer med, bl.a. gennem udviklingen af El-camino.dk og app’en BibelTid.

Fakta:

  • Scripture Union er et internationalt netværk, som har arbejde i mere end 130 lande. Bibellæser-Ringen er den danske afdeling af Scripture Union.
  • Bibellæser-Ringen har 50 års jubilæum i 2016.
  • Lasse Holmgaard Iversen er 33 år, cand.teol. og har været landsleder i Bibellæser-Ringen siden 2012.