Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

"Møder med Jesus" afmystificerede Bibelen

Markusevangeliet forklares i "Møder med Jesus", og det gjorde Bibelen lidt mere tilgængelig for Helle

"Møder med Jesus" afmystificerede Bibelen

Da Alphakurset i Sædden kirke, Esbjerg, sluttede, valgte Helle Rasmussen at fortsætte i en bibelstudiegruppe for dem, som havde været med på Alpha. I gruppen læste de Markusevangeliet og fik forklaringer til teksten i studiehæftet “Møder med Jesus“. Der var nogen i gruppen, som havde læst i Bibelen længe, mens det for andre var noget helt nyt. Helle hørte til den sidste gruppe.

“Før vi begyndte bibelstudiegruppen var mit forhold til Bibelen ikke noget særligt. Jeg har kun kendskab til den fra min folkeskoletid og konfirmationsforberedelse. Jeg har altid syntes, at sproget var utroligt tungt, og samtidig er Bibelen jo af en sådan størrelse, at det kan virke helt uoverskueligt, hvor man skal starte eller slutte.”

Afmystificeret
“Det har bestemt været en fordel at læse Markusevangeliet sammen med “Møder med Jesus”, fordi den er skrevet i et letfordøjeligt, nutidigt og fængende sprog. Den gør, at man hæfter sig mere ved indholdet i bibelteksterne, og det har nok været med til at afmystificere Bibelens indhold” siger Helle.

Men ét er at læse sammen i en studiegruppe og med en god forklaring til. Noget andet er at skulle fortsætte på egen hånd. “Jeg tror ikke, at jeg får lyst til at læse mere i Bibelen i dens oprindelige form, men kombineret med “Møder med Jesus”, ville det være langt mere “spiseligt”, så hvem ved..?”

Alpha er et kursusforløb, hvor de grundlæggende elementer i den kristne tro gennemgås og diskuteres.

Møder med Jesus” er skrevet af Morten Hørning Jensen, og udgivet af Bibellæser-Ringen.