Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Noa og den ligegyldige Gud

Noa-filmen har fået en ret kølig modtagelse af både publikum og anmeldere. Men hvad betyder den for læsning af Bibelen?

Følgende kommentar er bragt på kristendom.dk tirsdag d.8. april 2014

Noa-filmen har fået en ret kølig modtagelse af både publikum og anmeldere. Og lad mig bare være ærlig: At se filmen bekræftede for mig mange af de negative ting, som er blevet sagt om den. Filmisk er den flot, men ikke imponerende. Den er langtrukken og mangler et klimaks. Og så forholder den sig så frit til teksten fra Første Mosebog, at det er svært at se den som en gengivelse af den bibelske fortælling om Noa.

Ikke desto mindre gør den kølige skulder det relevant at overveje, hvad en ”bibelsk film” gør for os som læsere – eller potentielle læsere – af Bibelen.

Filmen fremstiller Noa som en stærk, omsorgsfuld og gudfrygtig mand, som lever et stille liv i tillid til Gud, men i frygt for verdens ondskab. Det vigtigste i livet for ham er retfærdighed, og han har nemlig tolket sagernes gang sådan, at Guds retfærdige dom over menneskeheden er total udslettelse. Dét holder han fast i til det ekstreme. Endda så vidt at han vil dræbe sit kommende barnebarn, hvis det er en pige (som kan videreføre slægten sammen med en af hans andre sønner, som i filmen ikke har fået nogen kone med i arken). Dermed bærer Noa på en stor byrde. Faktisk så stor, at han ser ud til at være mere udfordret end Gud selv!

Gud er pigesur

Og for mig at se, ligger filmens største problem her: Den fremstiller Gud som tilbagetrukket, pigesur og ligeglad med menneskene. Jordens oversvømmelse handler om, at Gud vil udslette menneskene og redde dyrene. Punktum. Men Bibelens beretning om Noa handler om, at Gud vil udslette for at genoprette, og at det alt sammen sker på Guds ansvar – ikke Noas! Filmen fremstiller Gud som både fjern og kold, mens Første Mosebog kapitel seks til ni viser os en Gud, som netop lader sig berøre af menneskenes ondskab, og som på baggrund af dén, dømmer mennesket til død og udslettelse. Han er ikke blevet ligeglad med dem. Og derfor redder han dem, som stadig holder sig til ham. Guds definition af retfærdighed er netop, at han er den som redder og viser nåde, på trods af menneskers uretfærdighed. På den måde er Noas ark en beretning om en hellig og kærlig Gud! Men den pointe er det ikke muligt at uddrage af filmen.

Hvad kan vi så bruge filmen til?

Religionspædagogisk har en bibelsk film pr. definition mulighed for at sætte gang i en samtale om tro, Bibelens troværdighed og hvem Gud er, og det vil man også kunne med Noa-filmen. Det er bare ærgerligt, at det skal ske med et negativt afsæt. Men det kan lade sig gøre.

F.eks. er det oplagt, at hvis jeg som biografgænger begyndte at tænke mere over denne film, så ville jeg spørge, om Gud virkelig er så fjern, som han fremstår i filmen? Til det kunne et svar være, at sådan kan vi godt opleve det, men at han har lovet at gå med os i livet, og lytte til vores bøn.

Andre vil spørge, om det det virkelig kan passe, at menneskehedens fortsættelse var afhængig af, at Noas sønner Kam og Jafet skulle få børn med deres niecer? Svaret til dette måtte være et nej, for også Kam og Jafet havde koner med i arken, og måtte ikke tage sejlturen som singler, hvilket er tilfældet i filmen.

Nogen kunne også få det indtryk, at dyr og natur er vigtigere for Gud end mennesket, hvilket står i stærk modsætning til den bibelske beretnings pointe. Og det bibelske syn på mennesket i det hele taget. Menneskets særlige værdi understreges igen og igen i Bibelen. Skabelsesberetningen siger f.eks. at mennesket er skabt i Guds billede eller Salme 139 om fosteret som en underfuld skabning.

Så potentialet til en snak om Bibel og kristendom er der, men det er op ad bakke fra begyndelsen af. Det kunne have været meget større og meget mere interessant, hvis filmen havde fulgt det bibelske forlæg tættere, fordi vi dér har en beretning med mere kød på, end filmens, og hvor de eksistentielle spørgsmål ikke bare flagrede i vinden, men blev taget alvorlige og fik et svar.

Der er også en mulighed for, at filmen vækker vores nysgerrighed, og får os til at læse os ind på hvad der egentlig står om Noa og hans ark i Bibelen. Eller at vi laver en søgning på Google, som måske kan lede os på sporet. Men helt ærlig – hvor mange gider gøre det, når først popcornene er spist og lyset i biografsalen blive tændt?

Kom igen!

Det forlyder at Hollywood er på vej med flere film, der kredser omkring Bibelen og kristendom. Det ser jeg frem til! Særligt hvis de skabe en god og reel snak om budskabet i den bibelske fortælling. Og hvem ved? Måske endda få os til at puste støve af Bibelen?

Lasse Holmgaard Iversen

Landsleder i Bibellæser-Ringen