Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Ord bliver til liv

Bibelstudiehæfte om Bibelens indre sammenhæng, og hvordan det bliver til liv for os i dag

Ord bliver til liv

Formålet med dette hæfte er at skabe glæde over Bibelen og arbejde med, hvordan den kan blive en integreret del af vores liv. Det sker gennem læsning af bibeltekster, åben samtale og konkrete handlinger, som bibelstudiegruppen gør sammen eller hver for sig.

Hæftet forsøger desuden at gøre op med tanken om, at Bibelen er et opslagsværk eller en teologibog, men understreger i stedet, at den er Guds fortælling til og om mennesker. En fortælling som vi inviteres til at blive en del af, gennem tro på Kristus!

Hæftet er skrevet af Malene og Lasse Holmgaard Iversen, som gennem flere år har arbejdet med hvordan tro og liv bliver beriget gennem små fællesskaber i vores menigheder.
Malene er stud.komm. og Lasse er landsleder i Bibellæser-Ringen og frivillig præst i Aarhus Bykirke.

Download en smagsprøve af hæftet her.

Anmelderne skrev:

  • “Det lægger forfatterne på sinde, at Guds Ord bliver en autoritet i vores liv. Ikke kun når vi sidder til bibelstudie, men også når hverdagen ruller afsted. Det bliver gjort klart for os, at Jesus Kristus er hele Bibelens røde tråd, og at vi ikke kan forstå Jesus uden om Bibelen…
    Jeg vil gerne bruge dette hæfte i vores bibelstudiegruppe. Lad det være min anbefaling”
    Sussi Krüger i Budskabet
  • “For at ord bliver til liv, må de i kontakt med mennesker, som lader dem få konsekvenser i livet. Det er anliggendet i bibelpjecen Ord bliver til liv. Malene og Lasse Holmgaard Iversen har skrevet en særdeles aktuel pjece, som vil få konsekvenser for de bibelgrupper, som vil bruge den som vejledning til hverdagslivet.
    …[hæftet] anbefales hermed til enhver bibelgruppe, der vil vove at lade Bibelen få nedslag i liv og hverdag.”
    Egild Kildeholm Jensen i Indre Missions Tidende

50 DKK