Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Bibelen - mere end en bog

Man kan mene meget om Bibelen, og her får du et overblik over de forskellige syn der findes

Bibelen - mere end en bog

Kristne tilbeder ikke en bog. De tilbeder den levende, treenige Gud, som vi har mødt i den bog, han har givet til os.
Bibel-glæde og Bibel-tillid kommer af den erfaring, at jo bedre Bibelens ord formidles til os, jo tydeligere hører vi Herrens stemme.

Bibelens autoritet
For Luther var Bibelen den højeste autoritet. Kun hvis nogen kunne bevise, at noget i hans bøger var i modstrid med Bibelen, ville han ændre det, han havde skrevet.
Den tillid til Bibelen er ikke så almindelig mere. Både præster og andre, som burde vide bedre, drister sig gang på gang til at forkaste helt klare ting i Bibelen. De tillader sig med stor frimodighed at mene, at de ved bedre end profeterne og apostlene, hvad sandheden om Gud og mennesket er.
Dybest set skyldes bibelkritik ofte, at man ikke kan acceptere Bibelens beskrivelse af Gud og hans vilje, som går langt ud over det, der kan rummes i en menneskehjerne. Paulus siger, at Guds visdom er højere end menneskers visdom. Alligevel mener nogle, at de har forstand til at sortere i Bibelen og afgøre, hvad der kan være Guds ord, og hvad der ikke kan.

Bibelens menneskelige side
Gud brugte mennesker, da han gav os Bibelen. Gennem mange hundrede år brugte han alle mulige forskellige mennesker som skribenter. En del af beretningerne har først været fortalt mundtligt gennem generationer, inden de blev skrevet ned. Forfatterne har brugt flere sprog, og teksterne er blevet til over så mange år, at kultur og politik har sat forskellige præg.
Forfatternes personlighed og baggrund skinner flere steder igennem i teksterne. Der kan drages paralleller i stil og opbygning mellem en del af Bibelens tekster og religiøse skrifter fra Israels nabolande.
Der er ikke tilstræbt nogen ensartethed i forskellige beretninger om den samme begivenhed. Hvis man vil, kan man derfor flere steder finde tilsyneladende modsætninger, som man efter normal litterær videnskabelighed kan kalde fejl (ofte går teologerne på dette feldt videre, end den litterære videnskab ville gøre). Alt dette gør, at mange anser Bibelen for en bog helt på linie med andre bøger.

I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv.
Jesus i Joh 5,39

Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket
(Jesus i Matt 5,18).

Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed …
(Paulus i 2 Tim 3,16).

Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet
(Paulus i Rom 15,4).

… jeg tror på alt, hvad der står skrevet i loven og profeterne …
(Paulus i ApG 24,14).

Bibelens guddommelige side
Hvis man tror på Gud som én, der elsker mennesker og ønsker at tale til os, så er det ikke et problem at anse Bibelen for Guds ord til os. Den Gud, der har skabt og styrer alt, kan naturligvis også formidle sit ord til os i den form, som Bibelen har.
Bibelen hævder selv, at den er Guds ord. I rammen er samlet en række bibelsteder, der uden videre går ud fra, at når man læser Bibelen, så møder man Guds ord. Det er på samme måde som med Kristus. At møde ham er både at møde Gud og at møde et menneske. Sådan er Bibelen på én gang både Guds ord og menneskeord.

Bibelen er en levende organisme. At trække noget fra den er at tilføje den et sår. At slette noget i den er at skære et lem af den – så ligger den syg med risiko for at forbløde. At lade GT ude af betragtning er at skære den midt over; så dør den på stedet. At benægte Kristi historisk-legemlige opstandelse er at skære hovedet af den …
Poul Hoffmann

Jesus og Bibelen
Vores GT var Jesu Bibel. Han voksede op i et land, hvor alle drenge lærte store dele af Bibelen udenad. Gentagne gange understregede han, at GT handler om ham.
Nogle mener, at Jesus protesterede mod GTs gudsbillede. Men når Jesus siger: »I har hørt, der er sagt til de gamle … Men jeg siger jer …« (Matt 5), så tager han ikke afstand fra GT. Han skærper det i forhold til den normale udlægning:

Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.
(Matt 5,17).

Kort efter opstandelsen slog Jesus følge med to, der var på vej til Emmaus. I samtalen med dem bebrejdede han dem, at de ikke forstod skrifterne i GT godt nok:

I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed? Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne
(Luk 24,25-27).

Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør.
Jakob i Jak 1,23-25

Bibelsyn
Forholdet til Bibelen kan beskrives på mindst to måder. Man kan se på det som noget rent teoretisk: Så meget er Guds ord, og så meget er ikke. Man kan også se på det med troens målestok: Jeg har brug for, at Gud taler til mig, og jeg vil adlyde hans ord.
Det er muligt at have et teoretisk bibeltro syn og samtidig leve, som om Gud ikke taler gennem Bibelen. Og det er muligt at leve i en varm kristen tro, selv om man har et meget overfladisk forhold til store dele af Bibelen. Det er vigtigt at have et rigtigt syn på Bibelen, men et rigtigt syn er ikke nogen garanti for, at man så også lever efter Guds ord.
Det følgende forsøg på en liste over forskellige bibelsyn handler om det vigtige spørgsmål: Er Bibelen Guds ord?

Ortodoks og konservativt bibelsyn:
Denne gruppe går fra de mere ortodokse, der siger »Bibelen er ufejlbarlig«, til de konservative, der med en begrænsning siger »Bibelen er ufejlbarlig i alt, hvad der vedrører tro, lære og liv«. Det ortodokse og det konservative bibelsyn findes i folkekirkens såkaldte højrefløj. Bibelen i sin helhed læses som Guds ord. Modstanderne af disse bibelsyn kalder dem med et skældsord for »fundamentalistiske«.

Fundamentalistisk bibelsyn:
Egentlig en amerikansk bevægelse, der troede på verbalinspiration – det vil sige, at hvert ord i Bibelen er dikteret direkte af Gud. Den strengeste form for bibelfundamentalisme findes næsten ikke.

Historisk-kritisk bibelsyn:
I et ønske om at gøre kristendommen acceptabel for moderne mennesker arbejder man på at fjerne det, der er anstødeligt for tanken. Bibelen læses, som om den er en ganske almindelig bog. Profeterne og apostlene havde nok nogen erkendelse af Gud, men de var også præget af deres samtid, og vi skal langtfra regne alt det skrevne som sandhed. Bibelen er ikke Guds ord, men Guds ord kan findes i Bibelen. Dette bibelsyn kaldes også liberalt (= frit).

Narrativt bibelsyn:
Bibelen er fuld af gode historier, som kan give livsvisdom, tro og håb. Det er ikke væsentligt, om begivenhederne har fundet sted. Det væsentligste er, at de fortælles (narrativt = fortællende). Bibelens fortællinger kan, ligesom andre gode eventyr, være fulde af rigdom og indsigt.

Ateistisk bibelsyn:
Den, som slet ikke tror, at der er en Gud, kan naturligvis ikke se det mindste Guds ord i Bibelen. En stor del af bibelforskningen ved universiteterne er i princippet ateistisk. Man har siden renæssancen fået den opfattelse, at videnskab kun kan være objektiv og sandhedssøgende, hvis den helt ser bort fra, at Gud griber ind.

Mange forestiller sig, at jo mere man forsker i Bibelen, jo mere bibelkritisk må man nødvendigvis blive. Det er ikke rigtigt. Der findes højtuddannede og anerkendte teologiske videnskabsmænd med et ortodoks eller et konservativt bibelsyn. Arkæologi, sprogforskning osv. kan lige så godt bruges til at forsvare et bibeltro synspunkt som det modsatte.

Fra bogen “Her står vi” af Jørgen Hedager Nielsen
Bragt med tilladelse Fra Lohses Forlag

Støt Bibellæser-arbejdet i Danmark nu