Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Bibellæsning i Bibelen

Bibelen fortæller flere steder om bibellæsningens betydning, og om hvad fællesskab om Bibelen betyder for den enkelte

Bibellæsning i Bibelen

Af Roar Steffensen

Bibellæsning, enten som personlig andagt eller sammen med andre, har altid været et af den lutherske vækkelseskristendoms kendetegn. Denne gode praksis har en lang historie bag sig, der går helt tilbage til Bibelen selv

For ikke at glemme Gud
Ved afslutningen af ørkenvandringen, før folket indtog det forjættede land, formaner Gud folket til at høre hans ord:

”Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke, og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte.”
5 Mos 6, 6-9

Gud ønsker, at folket tager hans ord og bud til sig. Ordet skal fremsiges, gentages og læses i familien og i hjemmet, så alle bliver fyldt af dette ord, husker på det og lader sig forme af det. Guds ord skal omkranse hele dagen (når du står op, og når du går i seng), handlinger og gøremål (på hånden som tegn) samt være bestemmende for tanker og fornuft (på panden som mærke), så det præger livsførelse, prioriteter og levemåde.

Det handler altså ikke om bevidstløs gentagelse eller overfladisk læsning, men om at Bibelordet skal tros med hjertet og ud i hænderne, så Guds Ord leves ud i kærlig tjeneste for andre. Ordene fra 5 Mos 6,6-9 klinger helt klart med i Paulus’ formaning i Kol 3,16: ”Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer.”

De ydre tegn på hånd, pande og dørstolper har den pædagogiske funktion, at de dagligt minder folket om Gud og hans ord. Når de ser og mærker disse tegn, ledes tankerne hen på ham, der reddede dem ud af slaveriet i Egypten. Og dette er vigtigt, for i de følgende vers (v.12-13) ser vi, at formålet med læsningen og gentagelsen af Guds ord er, at de ikke må glemme Gud, men leve med ham i tro og tjeneste, når de kommer ind i det forjættede land.

På samme måde har vi også brug for gode pædagogiske hjælpemidler eller tegn, som kan inspirere os til at tage Guds ord til os, læse jævnligt i Bibelen og tjene som en god ramme om bibellæsningen. Det kan være i form af et dagligt bibelvers på computerskærmen, Bibelen, der ligger synlig og opslået, en bibellæseplan, eller andre ting.

Bibellæsning gør en forskel
Op gennem Israels historie blev Guds formaning om dagligt at læse og gentage hans ord og gøre hans bud ikke fulgt. Mange ugudelige konger fulgte ikke Herrens vilje, men glemte ham, og afgudsdyrkelsen florerede, så forfaldet var stort i landet.

I 2. Kong 22-23 læser vi om, hvad der skete, da kong Josias læste, hørte og adlød Guds ord. Præsten Hilkija fandt den glemte lovbog i Herrens tempel (sandsynligvis de fem Mosebøger), og bogen blev læst op for Josias.

Da Josias hører Guds ord reagerer han med sorg og anger, fordi folket lever så langt fra Guds vilje. Josias holder ikke bare Guds ord for sig selv, men læser bogen op for hele folket, og sammen indgår de en ny pagt med Gud. Josias afskaffede afgudsdyrkelsen, genoprettede det sande, åndelige liv, bl.a. ved genindførelse af påskefejringen.

Hos Josias ser vi, at læsning af Guds ord kan forandre mennesker og hele samfund, når bibelordet modtages med tro og lydighed. Modsat går mennesker og samfund i åndeligt forfald, hvor læsningen af og lydigheden mod Guds ord forsømmes.

Et møde med Gud
I Ap.G. 8,26-39 læser vi om den etiopiske hofmands bibellæsning. Gud sender Filip af sted for at møde manden, og Filips spørgsmål til hofmanden er relevant for alle bibellæsere: ”Forstår du, det du læser?”
Hofmanden svarer: ”Hvordan skulle jeg forstå det, når ingen vejleder mig?” Men Gud havde netop sendt Filip til hofmanden for at vise ham vej ind i Skriften og dens budskab. Og med udgangspunkt i profetien fra Esajas 53 fortæller Filip evangeliet om Jesus, så hofmanden griber ordet, kommer til tro og bliver frelst.

Beretningen viser, at det netop er, når vi læser i Guds ord, at vi får lov at møde ham, så han kan skabe troen i os. Hofmanden troede ordet, men han handlede også på det. I dette tilfælde ved at blive døbt. Når vi læser Bibelen og møder Gud i ordet, vil han også sætte os i bevægelse, så vi tager ordet ind over vores daglige liv og handler på det.

Samtidig er beretningen et godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at have gode redskaber til at lukke Guds ord op. Det kan være gennem vores bibellæseplan, der lukker op ind til tekstens budskab. Eller det kan være i form af en læsemakker, som Filip jo var for hofmanden. Der er en styrke i at læse sammen, så vi kan spørge hinanden: ”Forstår du, det du læser?” og sammen lytte os ind til tekstens budskab og hjælpe hinanden til at handle på ordet.

Vigtig for troslivet
Bibelens tale om bibellæsning viser os vigtigheden af jævnligt at møde Gud i ordet, så vi ikke glemmer ham, men så vi får nåde og udrustning vandre med ham og leve i tjeneste for andre. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke forsømmer bibellæsningen, men at den stadig har central plads i vores trosliv, også i de kommende generationer. For det er ved at læse og høre Guds ord i tro og lydighed, at Gud bevarer os fra åndeligt forfald.

Støt Bibellæser-arbejdet i Danmark nu