Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Efeserbrevet

Efeserbrevet

Efeserbrevet er skrevet af Paulus, mens han i to år sad i fængsel i Rom o. år 60 (ApG 28,30. Ef 3,1; 4,1; 6,20). Romerrigets fjerde største by Efesos lå på Lilleasiens vestkyst og var hovedstad i provinsen Asien. Paulus besøgte første gang byen ved afslutningen af sin 2. missionsrejse (ApG 18,19-21). Byens stolthed var Artemistemplet, der blev regnet for et af verdens syv underværker, og som vi hører om i ApG 19. På sin 3. missionsrejse satsede Paulus kraftigt på Efesos, hvor der var rige muligheder for evangeliets udbredelse. Resultatet blev ikke alene en modermenighed af jøde- og hedningekristne, men evangeliet nåede ud i hele provinsen Asien (ApG 19,10). På det tidspunkt blev menighederne i Kolossæ, Laodikea og Hierapolis sandsynligvis dannet (Kol 4,13). Selv om Paulus havde arbejdet i Efesos i næsten tre år (ApG 19,8.10) og derfor kendte menigheden godt, er Efeserbrevet stort set blottet for personlige bemærkninger. Tonen er upersonlig, og der er ikke hentydninger til konkrete forhold i menigheden. Årsagen til dette er sikkert, at brevet oprindelig er en rundskrivelse til en række menigheder i Lilleasien. Ef 6,21 sammenholdt med Kol 4,7-9 viser, at Efeserbrevet og Kolossenserbrevet må være skrevet samtidig, og Tykikos har overbragt begge breve. Det har været ganske naturligt, at apostelen benyttede anledningen til at sende en hilsen til de menigheder i provinsen Asien, som Tykikus rejste forbi på vej til Kolossæ. Derfor var originalbrevet nok ikke forsynet med noget modtagernavn. Ordene “i Efesos” mangler også i nogle af de ældste og bedste håndskrifter, ligesom en række kirkefædre ikke kender den stedsbetegnelse. Da modermenigheden var i Efesos, er det naturligt, at rundbrevet blev knyttet til Efesos, og i det 2. årh. fik det overskriften “Til efeserne”.

Efeserbrevet er med rette kaldt kirkebrevet. Kirken er Kristi legeme. Intet andet skrift i NT understreger med samme styrke kirkefællesskabet, kirkens forhold til Kristus og dens betydning for den enkelte. Men kirken er nøje knyttet sammen med Guds frelsesplan, der strækker sig fra evighed til evighed. Enhed er et nøgleord i dette brev: Kirkens enhed med Gud, og jøde- og hedningekristnes indbyrdes enhed. Brevets første del (kap. 1-3) er belærende og kunne have overskriften: I Kristus Jesus. Anden del (kap. 4-6) er formanende. Som overskrift kunne stå: Til gode gerninger. Efeserbrevet ligner mere en meditation eller en kristen prædiken end et brev. Det er den modne Paulus, der skriver. Den største del af hans tjeneste er afsluttet. I sit fængsel ser han alle ting i evighedens perspektiv.

Brevet kan inddeles:
1. Indledning (Ef 1,1-2)
2. Lovprisning af Guds frelsesplan og forbøn (Ef 1,3-23)
3. Frelsen i Kristus – for jøder og hedninger – forbøn (Ef 2,1-3,21)
4. Formaning til enhed – det nye liv (Ef 4,1-5,20)
5. En kristen husorden – Guds fulde rustning (Ef 5,21-6,20)
6. Afslutning (Ef 6,21-24).

Fra “Bibelens bøger” af Flemming Kofod-Svendsen, Logos Media 2004