Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Galaterbrevet

Galaterbrevet

Brevet er stilet til menighederne i Galatien, men de lærde er uenige om, hvilke menigheder der tænkes på. Ordet Galatien kan nemlig dels betyde den romerske provins Galatien, som Paulus besøgte under sin første missionsrejse (ApG 13,14-14,25), og dels det mindre landskab Galatien, som Paulus besøgte på sin anden og tredje missionsrejse (ApG 16,6; 18,23). Det har ingen betydning for forståelsen af brevet, om man er tilhænger af den ene eller den anden teori. Derimod spiller det en rolle for brevets datering. Er man tilhænger af provinsteorien, og mener man, at Gal 2,1-10 svarer til ApG 11,30, er Galaterbrevet skrevet før apostelmødet (år 48-49) og er dermed det ældste Paulusbrev. Mener man, at Gal 2,1-10 svarer til ApG 15,1-21, er brevet skrevet på den anden missionsrejse (år 49-52). Er man tilhænger af landskabsteorien, er Galaterbrevet affattet kort tid forud for Første Korintherbrev under Paulus’ treårige ophold i Efesos (52-55), det vil sige i år 54 eller begyndelsen af år 55.

Anledningen til brevet var alarmerende meldinger om, at nogle judaistiske vranglærere var på spil i Galatien. De forlangte, at de omvendte hedninger skulle holde Moseloven, især det som angik omskærelsen og festdagene, for at få retten til Kristi frelsesgoder. Det dybt betænkelige var, at de krævede bestemte lovgerninger som vilkår for frelse i stedet for tro på Kristus og hans retfærdighed. Deres strategi var at bekæmpe Paulus og det evangelium, han forkyndte. Galaterne var allerede begyndt at fejre sabbat og jødiske højtider (4,10). Det næste var, at de også lod sig omskære (5,2-3). Dermed ville judaisterne have vundet en fuldstændig sejr. Kristendommen ville blive en jødisk sekt – og de troende ville miste friheden i Kristus. Det er dybt tragisk at læse om, hvor mange der i en ung menighed var faldet fra Kristus.

I denne situation skriver Paulus et flammende kampskrift om den kristne frihed, præget af sjælesørgerisk omsorg for de menigheder, han har stiftet. Det store problem er: Bliver vi frelst af nåde alene ved tro på Kristus, eller kræves det tillige, at vi holder loven og dens ceremonier? Brevet vidner om apostelens intense engagement for menighedernes ve og vel. Nidkærheden skifter mellem heftig vrede og inderlig varme. Paulus veksler mellem forbandelser, advarsler, indtrængende bønner og formaninger. Han forkynder med kraft og styrke, at retfærdighed og frelse ikke vindes ved lovens gerninger, men alene ved tro på Kristus.

Galaterbrevet er et kampskrift mod en religiøsitet, som har været en konstant fristelse for den kristne kirke, og som sandsynligvis vil vedblive at være det. Vranglæren kan antage nye former, men faren for at bygge kristentroen på egne gerninger i stedet for på Kristus og hans retfærdighed, som man får ved tro på ham, synes at være permanent. Derfor er Galaterbrevet altid aktuelt – det brev, som er hele kristenhedens frihedsbrev.

Inddeling:
1. Hilsen og forundring (Gal 1,1-9)
2. Selvbiografi og selvforsvar (Gal 1,10-2,21)
3. Frihedens evangelium (Gal 3,1-5,12)
4. Livet i Ånden (Gal 5,13-6,10)
5. Afslutning (Gal 6,11-18).

Fra “Bibelens bøger” af Flemming Kofod-Svendsen, Logos Media 2004