Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Gud har talt

Hvad betyder det, at Bibelen er Guds ord? Det finder du svar på her

Gud har talt

Gud har ikke ladet os i uvidenhed om sandheden. Han har talt, og det er godt. Efter syndefaldet er mennesket nemlig ikke i stand til selv at finde frem til sandheden. 

Selv Satan ved, hvad det betyder, at Gud har talt til mennesket. Da han ønskede at underminere det vigtigste fundament i skaberværket for at få det hele til at skride sammen, spurgte han: »Har Gud virkelig sagt …?«

Den almindelige åbenbaring gennem Guds gerninger
Der findes religiøse forestillinger om en eller flere guder i alle kulturer. Går man til de primitive religioner, har de en forbavsende fælles opfattelse af en gud, som er skaberen og faderen. Det er ofte en gud, man kan tale til, og som vil, at man skal leve efter hans vilje. Selv om Bibelen kalder det for afgudsdyrkelse, så har denne grundlæggende gudsopfattelse ofte en vis lighed med vores første trosartikel.

Menneskehedens grundvilkår er, at vi er skabt af Gud til at have fællesskab med ham. Derfor er vi religiøse. Og derfor spejder vi efter tegn på, hvordan Gud er, men vi er delvis blinde over for tegnene. Paulus siger i Rom 1,19-21:

Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte.

Paulus’ pointe er ikke, at mennesker finder frem til Gud ved at se på hans gerninger. Pointen er, at selv om hele Guds skaberværk og historiens gang vidner om en mægtig Gud, så kender og tilbeder de ham alligevel ikke.

Den almindelige åbenbaring gennem samvittigheden
Alle mennesker har en opfattelse af, at noget er rigtigt, og noget er forkert. Det kan variere fra kultur til kultur og fra menneske til menneske. Samvittigheden er ikke nogen ufejlbarlig vejleder.

Men den er der, og den sørger for, at selv det mest gudløse samfund ikke bryder helt sammen.
Mennesker har en tilbøjelighed til at mene, at deres samvittighed er til at stole på. Deres samvittighed får derfor også let indflydelse på, hvordan de forestiller sig Guds vilje og lov. Hvis min samvittighed ikke forbyder mig den bestemte handling, vil Gud sikkert heller ikke have noget imod den.

Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk; dag forkynder det til dag, nat kundgør det til nat. Der lyder ingen ord, ingen tale, uden at deres røst høres; deres røst når ud over hele jorden, deres ord til verdens ende.
David i Salme 19

Med hele jeres hjerte og med hele jeres sjæl ved I, at ikke ét af alle de gode ord, Herren jeres Gud talte til jer, er faldet til jorden. Alt er gået i opfyldelse for jer; ikke ét ord er faldet til jorden.
Josva i Jos 23,14

Den almindelige åbenbarings begrænsning
Selv om Guds åbenbaring gennem hans gerninger og gennem vores samvittighed er værdifuld og hjælper os et langt stykke på vej, så forhindrer den syndige natur, at vi ved vore egne tanker når frem til et sandt gudsforhold. Vi vil altid forstå tingene forkert, hvis vi selv skal forklare sammenhængene. Det vigtigste, der kan siges om os selv og om Gud, kan vi kun få at vide, ved at Gud siger det til os med rene ord.

En religiøsitet, der bygger på den almindelige åbenbaring, har en kraftig tendens til at regne med, at hvis bare vi lever ordentligt, skal Gud nok frelse os. Det er desværre noget, vi kan konstatere hos en stor del »folkekirkekristne« danskere. De kender tilsyneladende ikke det helt centrale i evangeliet – at Jesus er død i synderes sted. Den almindelige åbenbaring kan ikke forkynde evangeliet.

Den specielle åbenbaring
Kristendommen (og jødedommen) kaldes åbenbarings-religioner. Som noget helt specielt mellem verdens religioner tror vi på en Gud, som er kommet til os. Vi er ikke overladt til selv at finde frem til sandheden. Gud har ikke kun handlet – han har også fortalt os betydningen af handlingerne.

Den specielle åbenbaring har sit centrum i Jesus. Uden en rigtig forståelse af ham vil man aldrig kunne forstå Gud rigtigt. Med en rigtig forståelse af Jesus får man også et sandt billede af Gud.
Den specielle åbenbaring bringes fra Gud til os gennem sproget. Det gælder også det, Jesus står for. Uden Jesu forkyndelse og undervisning ville vi heller ikke have forstået hans gerninger rigtigt.
Desværre er vi ikke altid lige gode til at få det rigtige ud af det, Gud har sagt. Det er utroligt, så forskelligt mennesker kan forstå den samme tekst.

Jesus talte engang med en gruppe, der satte hele deres liv ind på at læse og forstå Skrifterne og leve efter dem. Men de læste teksterne forkert, og Jesus sagde til dem:
Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?« (Joh 5,46-47).

Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden.
Hebr 1,1-2

Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.
Joh 1,18

Inspirationen 
Når det gælder den specielle åbenbaring, er det Bibelen, vi taler om. Det er der, Gud har givet os viden om de ting, vi ikke selv var i stand til at udlede af hans gerninger og af vores samvittighed.
De mennesker, Gud brugte til at formidle sit ord til os, falder især i to grupper: profeter og apostle. Han har givet sine budskaber på mange forskellige måder. Nogle så syner, nogle drømte, nogle hørte en røst, nogle blev sat i specielle livssituationer osv.

Fælles for profeterne var, at de skulle forkynde Guds ord til folket. Men deres opgaver og arbejdsformer var meget forskellige. En profeti kan handle om samtiden, om fremtiden eller endda om fortiden. Profetier fra Gud kan kendes på, at de går i opfyldelse.

Hvis en profet taler i Herrens navn og hans ord ikke indtræffer og går i opfyldelse, da er det et ord, som Herren ikke har talt
(5 Mos 18,22).

Inspirationen fra Gud stopper ikke ved den profet eller apostel, der taler eller skriver. Hvis ikke Gud ved Helligånden hjalp os til at forstå det, vi læser, så havde vi ikke meget glæde af Bibelen.

Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften; for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud
(2 Pet 1,20-21).

Det skal være den gyldne regel, at man holder sig til Guds ord og løfter og vurderer derudfra og ikke ud fra hjertets følelser.
Luther

Visdom
Da Paulus kom til Korinth, ville han lægge vægt på den specielle åbenbaring:

… for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet
(1 Kor 2,2).

Paulus drager derefter en parallel mellem mennesket og Gud. Vi kan ikke se på et menneske, hvad det tænker. Ud fra handlinger og ansigtsudtryk kan vi gætte, men sikre kan vi ikke blive. Og hele dybden af det andet menneskes tanker kan vi slet ikke vide noget om. Men hvis det andet menneske taler til os, kan vi få meget at vide. Sådan er det også med vort forhold til Gud:

For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud
(1 Kor 2,11).

Derfor er det godt, at Gud har talt til os. Vi er ikke overladt til gætterier. Gennem sit ord og ved sin ånd taler Gud til os:

Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os
(1 Kor 2,12-13).

Bibelen er Helligåndens redskab, når han skal undervise os om sandheden:

Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord
(Ef 6,17).

Fra bogen “Her står vi” af Jørgen Hedager Nielsen
Bragt med tilladelse Fra Lohses Forlag

Støt Bibellæser-arbejdet i Danmark nu