Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Josvabogen

Josvabogen

Denne bog har fået navn efter sin hovedperson, Josva, Nuns søn, der var af Efraims stamme (4 Mos 13,8). I bogen står der ikke nogen forfatterangivelse, og vi kender ikke forfatteren. Måske er dele af bogen skrevet af Josva (24,26), måske er andre dele skrevet af et øjenvidne (se fx den detaljerede beskrivelse i Jos 7-8 og andre steder i bogen). Kildeskriftet De Retskafnes Bog bliver nævnt (10,13). En sammenligning af Jos 15,63 med 2 Sam 5,6-9 viser, at Josvabogen må være skrevet, før David indtog Jerusalem.

Josva var født i Egypten og hed oprindelig Hosea (hjælp), men Moses gav ham navnet Josva (4 Mos 13,16). Allerede under ørkenvandringen optrådte han som hærfører i kampen mod amalekitterne (2 Mos 17,8-16). Moses tog ham som sin tjener med op på Sinaj bjerg, da han modtog lovens tavler (2 Mos 24,13; jf 32,17; 33,11). Josva bad Moses forbyde Eldad og Medad at profetere, da de var kommet i profetisk henrykkelse inde i lejren (4 Mos 11,28). Josva var en mand med fast tillid til Gud, og som spejder opfordrede han israelitterne til at stole på Gud (4 Mos 14,6-9). På Guds befaling indsatte Moses ham under håndspålæggelse til sin efterfølger (4 Mos 27,18-23. 5 Mos 3,28; 31,7-8; 34,9). Han førte Israel over Jordanfloden ind i det lovede land, hvor han besejrede nationer og konger. 110 år gammel døde han og blev begravet i Timnat-Sera (Jos 24,29-30). Udover Kaleb, som vi næsten ikke kender, er Josva den eneste voksne israelit, hvis liv omspænder Egyptens trældom, ørkenens besværligheder, Kana’ans erobring og den første tid i det forjættede land.

Josvabogen står sagligt set i tæt forbindelse med Mosebøgerne, men den er en selvstændig bog, som skildrer et bestemt afsnit af Guds frelseshistorie: Hvordan Gud opfyldte sit løfte til Abraham om, at hans slægt skulle få Kana’an til evig ejendom (1 Mos 17,6-8).

Bogens hovedbudskab er Herrens trofasthed. Den vidner om, hvor trofast Gud holder sine pagtsløfter. Han førte sit folk ud af Egypten og ind i Kana’an. Den er et stærkt budskab om, at Gud giver sit folk sejr over enhver fjende, når folket tror og adlyder ham. Den understreger også, at selv om mennesker er troløse, står Gud fast ved sine løfter. Erobringen af Kana’an viser, hvordan Guds magt, trofasthed og retfærdige vrede griber ind i hinanden. På den måde opfylder Gud både sine løfter og sine domsord. Set fra et frelseshistorisk synspunkt skimter vi Guds uransagelige og vise ledelse for at fremme sin frelsesplan.

Bogens inddeling:
1. Josva bliver Israels leder (Jos 1,1-9)
2. Erobringen af Kana’ans land (Jos 1,10-12,24)
3. Fordelingen af det erobrede land mellem Israels stammer (Jos 13,1-21,45)
4. Østjordanstammerne vender hjem (Jos 22,1-34)
5. Josvas afskedstale, død og begravelse (Jos 23,1-24,33).

Fra “Bibelens bøger” af Flemming Kofod-Svendsen, Logos Media 2004