Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Lad os følges ad

Ud fra egne erfaringer giver en mor inspiration til, hvordan forældre på en naturlig måde oplærer deres børn i den kristne tro

Lad os følges ad

Af Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, mor til fire

Som kristne forældre har vi fået den spændende udfordring at oplære vores børn i den kristne tro. Det betyder, at vi skal vise vores børn vej til “kilden”, nemlig Bibelen. Og det betyder gennem vores liv at pege på Gud. Ord og liv hænger sammen.

Jeg håber, det følgende kan være en inspiration for nogen i deres samtale om, hvordan trosoplæringen kan se ud i deres hjem.

Da jeg forberedte mig på at skrive, snakkede jeg med en pige på 11 år. Nogle af hendes bemærkninger er drysset ud over siderne her.

Bevidste valg
Det er, mens børnene er små, at forældrene med fordel kan tage bevidste valg om, hvordan trosoplæringen skal foregå.

Nogle ting kan for eksempel blive nemmere, når vi har en god bibellæseplan eller andagtsbog at støtte os til. Der er udgivet mange gode materialer til brug i familierne. Men det kræver bevidste valg at investere i de rigtige for vores familie og bruge dem.

Efterhånden som børnene bliver større, kan der være behov for at ændre lidt på vanerne. Lad børnene være med til en snak om, hvad der er den bedste måde at give plads til bibelfokus og samtaler om troen på i vores familie lige nu. Og tag så et bevidst valg ud fra jeres snak.

“Hvis vi ikke snakkede om Gud, tror jeg at jeg ville glemme ham. Jeg ville ikke tænke på ham eller bede til ham.”

Forældretro
Det hjælper både os og vores børn, hvis vi voksne tager bevidste valg for vores eget trosliv. At vi vælger at lytte til en forkyndelse, der giver troen næring. At vi ofte læser i Bibelen og snakker med hinanden om det, vi har læst. Søger fællesskab med andre kristne. Beder og lovsynger. Tænker over, hvilken betydning troen har for vores hverdagsliv i skolen, på arbejdet, i sportsklubben. Deler erfaringer af Guds nærvær med hinanden. Taler om det, der udfordrer og er svært. Lader troen finde ind i alle kroge og afkroge af vores liv.

Jesus har givet os den opgave at oplære vores børn i den kristne tro. Opgaven kan løses på mange måder. Dog tror jeg, at den mest troværdige oplæring, vores børn kan få, er at se, at vi selv har brug for at lære Jesus bedre at kende. De holder øje med os. Det gør indtryk på dem, når de ser at Jesus er vigtig for os.

“Jeg synes selvfølgelig at forældrene skal fortælle noget om det at tro på Gud, for ellers lærer man jo ikke noget om det. Men de skal lade være med at fortælle historierne helt færdig, for så får børnene mere at tænke over.”

Deltagelse
I den jødiske traditionsformidling, som vi møder i Bibelen, er det tydeligt, at den enkeltes deltagelse i Guds historie med sit folk, betyder meget.

De bibelske forfattere bruger ofte et inkluderende “vi” om noget, der er sket i fortiden. Børnene inddrages i historien ved, at sønnen stiller sin far spørgsmål og faren svarer (se f.eks. 5 Mos 6, 20-25). Farens pointe over for sønnen er, at den her historie er de begge en del af.

Det betyder også noget for vores tro, om den får lov at komme til udtryk gennem fællesskab og nadverfejring i kirken, gennem en åben bibel, samtale og bøn i familien og gennem festlige fejringer, hvor det bliver tydeligt, at vi også er Guds folk på vej.

Hos os fejrer vi hvert år påske med læsninger og mad, der har hentet inspiration fra det messiansk-jødiske påskemåltid. Måltidet samler os uanset alder, og hvert år tænker jeg, at vi bogstaveligt talt smager og ser, at Herren er god. Det er en værdifuld erfaring at få sammen med sine børn.

“Påskemåltid er næsten det bedste jeg ved, selvom det tager lang tid. Man kommer til at tænke på hvordan israelitterne havde det. Jeg får tryghed”

Fang øjeblikket
Børn er forskellige. Nogle børn taler meget og om alt, hvad de tænker på. Andre går mere stille med det.

Alder betyder også noget. Hos større børn har troen fået en mere personlig karakter og de kan være lidt mere blufærdige i forhold til at tale om tro. De går måske og tænker over noget et stykke tid, før de taler med os om det. En dag tager de mod til sig og tager hul på en snak – hvis du har teenagebørn, tror jeg, du kender signalerne.

Når det sker, så smid hvad du har i hænderne, sæt dig ned og lyt! Måske udvikler øjeblikket sig til en samtale, hvor du og dit barn oplever, at I vandrer sammen i troen på Gud. Som forælder og barn. Og som børn af samme far.

“Det med at Jesus siger at man skal møde Guds rige lige som et lille barn, ellers kommer man slet ikke ind i det – det har jeg først forstået nu.”

De voksne børn
At vi dybest set ikke står over vores børn i forholdet til Gud, men skulder ved skulder, bliver meget tydeligt, når børnene bliver voksne.

Næsten voksne børn kan udfordre os på mange områder – også troens. Det kan være en udfordring at se, at de drager andre konsekvenser af deres tro, end vi synes, vi har lært dem. Så kan samtalerne om tro og kristent liv indimellem blive mere skingre, end nogen af os har lyst til.

Jeg tror, at vi som forældre i den periode har meget brug for selv at sige “far” og bede om hjælp til at forstå dybderne i Guds faderhjerte. Vi har brug for visdom til at finde balancen mellem vores egen integritet som kristne og så ønsket om at have et konfliktløst forhold til vores børn.

“Når man har hørt historierne så mange gange, kan man godt blive lidt træt af det og have mere lyst til at efterligne sine kammerater lidt og ikke være sådan et kirkebarn”

Del ansvaret
Ansvaret for trosoplæringen af vores børn ligger naturligt nok først og fremmest hos os forældre. Vi sætter rammerne for opvæksten i hjemmet og er vores børns første rollemodeller. Men vi bærer ikke ansvaret alene. Heldigvis.

Vi kan have brug for at sænke skuldrene lidt og få øje på, hvordan andre mennesker omkring os kan være forbilleder og tros-medvandrere for vores børn. Bedsteforældre. Andre familier fra menigheden. Ledere på lejre. Vi skal ikke være for stolte til at dele ansvaret med dem.

Del også ansvaret med ham, som kalder os. Jesus lover at være med os alle dage indtil verdens ende. Det løfte gælder også vores børn.

Mens vi går vejen, så lad os bede Gud Helligånd om at gøre det, vi ikke selv kan, nemlig at kalde troen frem i vores børn.

Artiklen er bragt i Indre Missions Tidende nr 11 2014

Støt Bibellæser-arbejdet i Danmark nu