Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Ordsprogenes Bog

Ordsprogenes Bog

Ordsprogenes Bog hører til i visdommens skole. Bogen handler om det daglige liv. I loven har Gud givet sin vilje til kende. I det profetiske ord har han peget på den kommende Frelser. I visdomslitteraturen underviser han i praktisk hverdagsliv. Ordsprogenes Bog kaster lys over menneskelivet i kald og stand. Her får ikke alene pædagogen med ansvar for børn og unge, lovgiveren og administratoren, men også barnet og den menige medarbejder gode råd fra Livets skaber og opretholder. Her gives vejledning for samlivet i ægteskab, i familie og i samfund, hvordan vi på en ret måde bruger de evner, vi er blevet betroet. Mottoet er: “At frygte Herren er begyndelsen til visdom, at kende den Hellige fører til forstandighed” (9,10).

Det var den udvalgte kong David, som skabte storriget Israel og gjorde Jerusalem til hovedstad i det nye storrige. Men det var hans søn Salomo (ca. 971-931 f. Kr.), der udbyggede centraladministrationen og skabte et hof, som i de store nabolande (1 Kong 4). Han styrkede det religiøse liv ved at bygge templet (1 Kong 6-8). Men Salomo skabte tillige en vismands- og rådgiverkultur, hvor han selv var primus motor og det kreative centrum (1 Kong 3,9-12; 5, 9-13; 10,1-9. 23-24). De vises kreds fungerede ikke kun som rådgivere for kongen, men også som opdragere og undervisere af de unge, der skulle i kongens tjeneste, enten det var i “statsadministrationen” eller “udenrigstjenesten”. De skulle kunne fremmede sprog og ellers have indsigt i tidens dannelse. I Jer 18,18 nævnes tre “erhvervsgrupper” i Israel, der var karakteriseret ved deres virksomhed: Præsten med sin præstelige vejledning, profeten med ord fra Gud og vismanden med sine råd. Forudsætningen for visdom og kundskab er, at man frygter Herren (1,7), og i Ordsp 8,22-36 er visdommen personificeret i en Messiasprofeti. Det viser, at visdomslitteraturen er en integreret del af den gammeltestamentlige åbenbaring. Den israelitiske visdom var båret og præget af en stærk gudstro. Vismanden forkyndte ikke Guds lov på samme måde som præsten eller Guds åbenbaring som profeten; men hans grundlag for at give råd var kendskabet til Guds visdom og vilje. Derfor bliver hovedmotivet i bogen også en formaning til at søge visdom, dvs. forstå hvad Guds vilje er og så praktisere den.

Mens David var hovedkraften bag salmedigtningen i Israel, var Salomo skaberen af ordsprogs- og visdomsdigtningen. Ifølge 1 Kong 5,12 forfattede han 3000 ordsprog og 1005 sange. Kun ca. 500 af ordsprogene har vi i dag bevaret. Af 1 Kong 5,13 fremgår, at han også skrev om dyr, fugle, fisk og træer.

Ordsprogenes Bog angiver selv, at bogen er en antologi med flere forfattere, hvor Salomo er hovedbidragyderen. Som forfattere er tillige nævnt Agur og Lemuel samt nogle vismænd. En redaktionel bemærkning (25,1) angiver, at kap 25-29 er samlet af kong Hizkijas mænd, dvs. folk med forbindelse til hoffet (ca. 700 f. Kr. dvs. ca. 250 år efter Salomo). Flere ordsprog findes i (næsten) enslydende versioner (14,12 og 16,25; 10,1 og 15,20; 16,2 og 21,2 etc.). Hvert ordsprog består oftest af to verslinjer, der indholdsmæssigt svarer til hinanden. Dog findes også større taleenheder og kompositioner af forskellig slags.

Ordsprogenes Bog kan inddeles på følgende måde:
1. Titel, prolog og motto (Ordsp 1,1-7).
2. Teologisk visdomslære. Denne del, der er en indledning til de egentlige ordsprog, kan kaldes en samling poetiske essays om den sande visdoms væsen og velsignelse. Formen er forskellig fra den knappe stil i resten af bogen. Hovedhensigten er at formane til at søge visdom og undgå dumhed. Visdommen finder man i et ret forhold til Gud (Ordsp 1,8-9,18).
3. Første Salomo-samling af ordsprog (375 ordsprog – Ordsp 10,1-22,16)
4. Første samling med ord af vismænd (Ordsp 22,17-24,22)
5. Anden samling med ord af vismænd (Ordsp 24,23-34)
6. Anden Salomo-samling af ordsprog (126 ordsprog – Ordsp 25,1-29,27)
7. Agurs ord, Jakes søn, fra Massa (Ordsp 30,1-33)
8. Kong Lemuels ord (Ordsp 31,1-9)
9. Den dygtige kvinde (et alfabetisk digt – Ordsp 31,10-31).

Fra “Bibelens bøger” af Flemming Kofod-Svendsen, Logos Media 2004