Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Romerbrevet

Romerbrevet

Vi ved ikke, hvornår og hvordan kristendommen kom til Rom. Men ved den første pinsefest var der også romere til stede ved Peters pinseprædiken (ApG 2,10). Måske nogle af dem senere medvirkede til at grundlægge romermenigheden. Det er også sandsynligt, at Rom som rigets hovedstad hurtigt fik kendskab til kristendommen. I ApG 18,2 står der, at Akvila og Priskilla var blandt de jøder, som kejser Claudius (ca. år 49) fordrev fra Rom. Den romerske historieskriver Svetonius fortæller (ca. 120), at kejser Claudius drev jøderne ud af Rom på grund af stadige tumulter foranlediget af “en vis Chrestus”, sikkert en hentydning til Kristus. Der har altså været en jødekristen gruppe i menigheden i Rom. Dog synes Paulus at forudsætte, at flertallet af menigheden er hedningekristne (1,5-6.13-14). Paulus havde mange bekendte i Rom. I 16,3-16 nævner han mange ved navn bl.a. Priskilla / Priska og Akvila, der rejste med Paulus fra Korinth til Efesos (ApG 18,18-19), hvor han efterlod dem (1 Kor 16,19, som er skrevet fra Efesos). Om menigheden siger Paulus, at deres tro omtales i hele verden (1,8). Da han skrev sit brev, kunne han sige: “Alle Kristi menigheder hilser jer” (16,16). Det er et skønt udtryk for den kristne broderkærlighed og den følelse af fællesskab, der prægede den tids kristne.

Paulus skrev sit brev til menigheden i Rom år 56 under et tre måneders ophold i Korinth på sin tredje missionsrejse (Rom 16,23. ApG 19,21; 20,3). Brevet er nedskrevet af Tertius efter Paulus’ diktat (16,22), mens menighedstjeneren Føbe fra Korinths havneby Kenkreæ har overbragt det (16,1). Der er en særlig hilsen fra Gajus, i hvis hus menigheden i Korinth holdt til (16,23). Han var en af de få, Paulus havde døbt (1 Kor 1,14).

Anledningen til brevet er Paulus´ påtænkte missionsrejse til Spanien (15,24). Paulus havde afsluttet en mangeårig missionsvirksomhed langs Middelhavets østlige del. Han havde i dette arbejde – inspireret af Es 52,15 – sat en ære i ikke at forkynde evangeliet, hvor det allerede var kendt (15,20-21). Nu var der ikke mere brug for ham i de egne (15,23). Derfor tænkte han på en rejse til Spanien (15,24). I denne nye virksomhed ville Paulus have brug for et støttepunkt, og Rom havde betingelser for at blive et lignende udgangspunkt i vest, som Antiokia havde været det i øst. Derfor ville han indvie menigheden i Rom i sine dristige planer (1,9-15; 15,23-29). Han ville for denne menighed udførligt fremstille hovedtankerne i evangeliet. Måske har Paulus også hørt om gnidninger mellem jøde- og hedningekristne i menigheden. Det vil han gerne give hjælp til at løse, og han gør det ved – mere afbalanceret og mindre følelsesladet end i Galaterbrevet – at udfolde sin lære om retfærdiggørelse og et helligt liv. Endelig sætter han i kap. 9-11 fokus på Israel som Guds udvalgte
folk. Da Paulus skrev brevet, anede han ikke, at han engang skulle komme til Rom som fange (ApG 28,11-16). Blandt de brødre, som gik den fangne Paulus i møde, var der sikkert flere af dem, der nævnes i slutningen af Romerbrevet. Da kom Paulus til dem med “Kristi velsignelse i hele dens fylde” (Rom 15,29). Det er ikke usandsynligt, at nogle af dem led martyrdøden på kejser Neros tid – blot få år efter, at de havde modtaget brevet og mødt Paulus personligt. Som blodvidner gik de da ind til deres Herres glæde.

Romerbrevet indeholder summen af apostelens lære, som er modnet hos ham under de foregående års kampe. Det er, som om han har følt et behov for at give en samlet fremstilling af det budskab, Gud havde betroet ham og kaldet ham til at bringe. Romerbrevet er en storslået fremstilling af Guds frelsesplan, den første kristne dogmatik og etik.

Romerbrevet kan inddeles på følgende måde:
1. Hilsen, selvpræsentation, forhold til menigheden og brevets tema (Rom 1,1-17)
2. Første hoveddel – om troslivet (Rom 1,18-11,36)
a. Alle mennesker under Guds dom (Rom 1,18-3,20)
b. Guds frelsesvej – retfærdiggørelse af tro (Rom 3,21-5,21)
c. Retfærdiggjort af tro – et liv i helliggørelse (Rom 6,1-8,39)
d. Israel i Guds frelsesplan (Rom 9,1-11,36)
3. Anden hoveddel – om gerningslivet (Rom 12,1-15,13)
a. Evangeliet og det nye liv (Rom 12,1-13,14)
b. Forskellige og dog ét i Kristus (Rom 14,1-15,13)
4. Missionsrejse til Spanien og hilsner (Rom 15,14-16,27)

Fra “Bibelens bøger” af Flemming Kofod-Svendsen, Logos Media 2004