Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg:

Skriften alene?

Det var et af reformatorernes slagord. Men hvordan har det relevans i dag?

Skriften alene?

Af Roar Steffensen

Et af de helt grundlæggende synspunkter for Luther og reformatorerne var, at alene Skriften kan og skal være bestemmende for den kristne tro, lære og liv. Ingen menneskelig tolkning og tradition eller andre faktorer må stå over Guds ords autoritet og blive bestemmende for, hvad sand kristen tro er, og hvordan det kristne liv leves ret.

Dette princip har dog altid været under angreb. At både fornuften og følelserne ofte sættes højere end Skriften selv er ikke noget nyt. Det kan vi fx. se af det følgende citat fra Luthers prædiken over beretningen om den 12-årige Jesus i templet:

»For de søger ham ikke, som de burde, men som kød og blod plejer at gøre det, når det hele tiden higer efter en anden trøst end Ordets. For det vil altid have noget, som det kan se og føle og klamre sig til med fornuften og sanserne.«

Skriftens autoritet forkastes
Menneskets tendens til at sætte sig selv, sin fornuft og/eller sine følelser højere end Bibelen for nogle konsekvenser. For etikken i det daglige liv betyder det, at vi indretter os stik i mod Bibelens vejledning med den begrundelse, at vi synes det er de meste fornuftige, det er mere humant, det føles rigtigt for mig, osv.

På det læremæssige område betyder det, at vores troslære – om ikke officielt, så i hvert fald i praksis – kan ændres, hvis der er sider af Gud, som vi ikke sy-nes om, som forekommer os u-menneskelige, ufornuftige eller som ikke passer med vores følelser. Fortabelsens mulighed kan nedtones eller fornægtes. Jesu fysiske opstandelse omtolkes i en rent subjektiv og åndelig betydning. Osv.

Dette forekommer ikke kun i de såkaldt bredere kirkelige kredse. Også langt ind i de missionsforeninger, der gerne vil kendes på at være bibeltro, findes der tendenser til, at Skriftens autoritet byttes ud med vores egen selvbestemmelse og følelser. Det er let at sige, at vi skal give bøje os for Guds ord, når vi læser om Israels dyrkelse af frugtbarhedens afgu-der. Men det er svært at lade Skriften være højeste autoritet, når det gælder vores egne afguder som materialisme, grådighed og forbrug.

Mange unge, kristne par kan slet ikke se, hvad Bibelens tale om, at sex hører til i ægteskabets ramme, har med deres liv og parforhold at gøre. De føler, at det er rigtigt og godt for dem at begynde at leve sammen før de er gift, og denne følelse har ofte større gyldighed end Skriftens ord.

Oplevelseskristendom
Et aspekt er også, at kristendommen er blevet meget event-fikseret. Troslivet skal helst bestå af en række oplevelser, der kan give mig de rigtige følelser, så jeg mærker, at troen lever. Dette krav om den rigtige følelse kan let blive stør-re end kravet om teologisk holdbarhed og bibelsk substans. Daglig bibellæsning og gudstjenestens fællesskab giver må-ske ikke så ofte følelsen af møde Gud, og derfor søger mange efter denne følelse i lovsangen, ude i naturen eller i menings-fuld tjeneste og gode gerninger.

En vej frem?
Faren ved at forkaste Skriftens autoritet og lægge så stor vægt på åndelige ople-velser er, at vi ender i en kristendom, der helt løsrevet fra Skriften defineres og bestemmes af vores skiftende følelser og ufuldkomne fornuft. Og en sådan kristentro er en løgn, for det er en modsi-gelse af evangeliet.

Er der noget at gøre? Ja, vi skal bede Helligånden om vækkelse og om troskab mod Guds ord – både i vores eget liv og i kirken. Og så vil jeg – meget stikordsag-tigt – nævne nogle få ting, jeg ser som vigtige i den åndelige situation, vi står i nu:

  1. Vi skal anerkende behovet for gode fællesoplevelser med troen. Gud har intet imod herlig lovsang og dedike-ret discipelskab. Gid vi da bare havde noget mere af det! Men vi skal være meget mere bevidste om at fylde et sandt bibelsk indhold i det, så det netop er med til at pege hen på Skriften som vores norm og autoritet. Det må ikke blive en substitut for prædiken, undervisning og bibellæs-ning. Det skal netop springe ud af og bygge på Skriften. Og pege tilbage i den.
  2. I forlængelse heraf: Det er vigtigt at Skriften gennem oplæring, forkyndel-se, samtale, vejledning og forbilleder forbindes til det faktiske liv, til den praktiske hverdag, så vi hele tiden udfordres på, om vi følger Guds ord i vores hverdag. Der er en stor fare for, at bibeltroskab ”blot” bliver et spørgsmål om dogmatiske emner og noget, som kun forholder sig til den teoretiske verden. Her har vi et kæmpearbejde at gøre. Og det star-ter med, at vi selv lader Guds ord få autoritet over vores prioriteringer og vores måde at leve på i det daglige.
  3. Skriftens autoritet og betydning og Guds højhed og hellighed skal genop-dages og have sin naturlige, centrale plads i undervisning og forkyndelse tilbage. Vi skal lede mennesker til glæde over og frygt for Gud og hans ord. For hvis ikke kristne vokser op med bevidstheden om Guds ords sær-stilling, så blive troen nemt bygget på en usikker og gyngende grund. En grund, der ikke holder.

Støt Bibellæser-arbejdet i Danmark nu