Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Forrige indlæg:

Sommertid og bibelbrug

Hold ferie - også med Bibelen

Sommertid og bibelbrug

Når det er sommer og vi holder ferie, får vi et tiltrængt afbræk fra hverdagens rutiner. For nogen bliver det også et afbræk fra deres bibelbrug. Og det sker der for så vidt ikke noget ved, så længe man vender tilbage til de gode rutiner, når ferien slutter.

Men hvad med at vende rundt på det, og i stedet for at læse mindre i Bibelen, at læse mere i Bibelen i ferien? Vi har et par idéer til hvordan:

  • Læs en af Bibelens bøger i sammenhæng. Ligesom du læser en roman. Det kunne fx være Esajas bog eller et af evangelierne.
  • Sæt lidt ekstra tid af til din daglige bibelbrug – nu har du jo tiden til det! Afprøv evt en ny læsemetode såsom Lectio Divina, Bibel Journal eller Jesus-meditationer.
  • Arranger en aften med samtale om en bibeltekst i jeres familie. Lav fx bål i haven eller rist skumfiduser over grillen, og tag jer tid til at være sammen om en bibeltekst eller del jeres yndlingsbibelvers med hinanden. Lad det være et enkelt set-up og drop de lange oplæg, men fokusér på jeres umiddelbare reaktion på bibelteksten.

Benyt ferien som en mulighed for mere tid med Gud!

God sommer!