Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Tag med på pinseretræte

2.-4. juni er der retræte med fokus på Helligåndens arbejde i os

Tag med på pinseretræte

I samarbejde med Agape arrangerer Bibellæser-Ringen igen retræte på Ådalen Retrætecenter i Randers. Det er d.2. – 4. juni 2017 og temaet er “Ånd på os“.

Det er to erfarne retræteledere, som vil lede disse dag: Ingolf Henoch Pedersen, bibelinspirator i Bibellæser-Ringen og Carsten Dalsgaard Hansen, leder på Hellig Kors Kloster.

“Ånd på os!”

Ingolf og Carsten skriver om retræten: “Under temaet “Ånd på os” og med den bøn i vore hjerter vil vi mødes til retræte i dagene op til pinse, Helligåndens fest. Vi vil på en særlig måde indvie disse dage til i stilheden at sætte ord på vores længsel efter at opleve Helligåndens virksomhed og nærvær i vore liv. I mødet med Ordet har vi forventning om at opleve Helligånden som ham, der vil forny os indefra, så det også sætter frugt i vore liv udadtil.

I løbet af retræten vil vi på forskellige måder fokusere på emner som “Salvet af Ånden”, “Fyldt af Ånden” og “Ledet af Ånden”.
Derudover vil der være god plads til personlig bibelmeditation, bøn og stilhed, ligesom vi vil mødes til fælles tidebønner. Naturen i sin forårspragt vil sikkert også indbyde til vandreture i området.

Det er vor bøn og forventning, at Helligånden gennem alt dette vil ånde på os og lede os til de livgivende kilder, som vi har sådant behov for at drikke af”.

Retræten begynder fredag sidst på eftermiddagen og slutter pinsedag efter gudstjeneste og fælles frokost.

Tilmeld dig her.

Download flyer her.