Daniels Bog

Daniels Bog

Lasse Holmgaard Iversen,  

Daniels Bog

Daniel tilhørte en fornem jødisk slægt og var opvokset i Jerusalem. I kong Jojakims tredje regeringsår (606 el. 605 f. Kr.) blev han sammen med andre unge mænd ført i fangenskab i Babylon (1,1-4). Daniel og hans venner var fromme, unge mænd, som sikkert var blevet opdraget under indflydelse af den åndelige vækkelse, der var en frugt af Josijas reformation 622 f. Kr. I det fremmede holdt de sig nøje til Herrens lov. Efter at Daniel havde tydet en drøm for kong Nebukadnesar, blev han en af de ledende embedsmænd i riget og beholdt sin høje stilling under flere konger. Derved fik han et godt indblik i den daværende storpolitiske situation. Bogen vidner om, at Gud kan bevare mennesker i de mest kritiske situationer.

Daniels Bog er en af de vigtigste bøger i GT, men samtidig en af de mest omstridte. Striden gælder bl.a. forfatterspørgsmålet, men både den jødiske tradition og oldkirken fastholdt Daniels forfatterskab. Det afgørende er imidlertid Jesu stilling. Han taler klart om, at Daniel er forfatteren (Matt 24,15). Dertil kommer, at øget forskning, ikke mindst arkæologien, har stadfæstet oplysningerne i Daniels Bog, uden at alle historiske problemer dog er løst.

Mellem Gud og verdensmagten – sådan er hovedindholdet af Daniels Bog blevet sammenfattet. Det er rammende sagt, for bogen handler først og fremmest om kampen om herredømmet over menneskeheden. Gud venter tilbedelse af sin skabning, og Satan vil tillokke eller tiltvinge sig menneskehedens tilbedelse. Bogen handler netop om mennesker, som lever i den konflikt, som altid opstår, når verdensmagten kræver den lydighed, som kun Gud har ret til. Det bliver konkretiseret i en række enkeltfortællinger i den historiske del (kap 1-6) og en række visioner i den profetiske del (kap 7-12).

Første del fortæller om den tro, som adlyder Gud mere end mennesker og viser samtidig, hvordan Gud også i det babyloniske fangenskab vandt den ene sejr efter den anden over verdensmagten, og hvordan han på underfuld måde reddede sine hellige fra hedningernes hånd, da de ville tvinge dem til at svigte Gud. Daniel forkynder også Gud som den, der straffer verdensmagtens herskere for deres overmod. Men samtidig viser Gud dem nåde, hvis de ydmyger sig.

Også sidste del af Daniels Bog handler om Guds dom over verdensmagten, men i form af vældige syner, hvori Gud åbenbarer sit riges fremtid. Verdensrigerne kommer og går, men Gud leder alt mod et bestemt mål: Guds riges sejr. Her møder vi Bibelens mægtigste åbenbaringer over verdensrigernes historie og udvikling. Der tales stærkt om trængselen og den endelige sejr for Guds rige. Det giver Guds folk tålmodighed i trængslerne. Enkelte dele af NT – især Johannes Åbenbaring – har hentet meget stof fra Daniels Bog. Sådanne afsnit og skrifter om den sidste, store trængsel og om Guds riges endelige sejr kalder vi apokalyptiske (ordet betyder, at noget bliver afsløret). Apokalyptikken taler mere detaljeret og kronologisk end profetien om de sidste tider.

I Daniels første syn åbenbares en menneskesøn (7,13), som skal få et evigt herredømme. Det er baggrunden for Jesu tale om Menneskesønnen i NT: “Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange” (Matt 20,28). Dermed har Jesus også sagt, hvordan han skal vinde det evige herredømme, det kongerige som Daniel taler om: Ved at give sit liv. Det er efter sin død og opstandelse, Jesus siger: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden” (Matt 28,18). Dette tema i Daniels Bog: Menneskesønnens evige herredømme har været til trøst for Guds folk i trængsler og lidelser.

Bogens inddeling:
1. Daniels historie (Dan 1-6)
2. Daniels syner og Daniels bøn (Dan 7-12).

Fra “Bibelens bøger” af Flemming Kofod-Svendsen, Logos Media 2004

URL: https://blr.dk/resource/daniels-bog/