Hakon Christensen,
Byen Filippi hed oprindelig Krenides. År 358 f. Kr. blev den erobret af Filip II af Makedonien, som befæstede byen, udnyttede dens mineraler og gav den navnet Filippi. Den blev indlemmet i det romerske imperium 168 f. Kr. Senere fik den status af romersk koloni. Det gav indbyggerne en række fordele, som samtidig gav borgerne grund til stolthed. Denne værdighed er omtalt i ApG 16,12. Byen lå ved hovedvejen – Via Egnatia – mellem Rom og Lilleasien. Denne strategiske placering gav byen store handelsmæssige fordele, men bragte den samtidig i forbindelse med de forskellige religiøse strømninger fra øst og vest.
Filippi var den første by i Europa, hvor Paulus grundlagde en kristen menighed. Han kom til byen på sin anden missionsrejse (ApG 16,12-40), sandsynligvis år 49 eller 50. Opholdet blev kortvarigt, men yderst dramatisk på grund af fængslingen af Paulus og Silas. Trods det kortvarige ophold opstod der en livskraftig menighed, som fra begyndelsen tog ivrigt del i Paulus’ missionsvirksomhed. Purpurhandleren Lydia og fangevogteren var nogle af de første, der kom til tro og lod sig døbe. Der voksede et fortroligt forhold frem mellem menigheden og Paulus, så de fx ved flere anledninger sendte Paulus pengegaver.
Man finder ikke i Filipperbrevet den samme opbygning, som i flere af de andre Paulusbreve, hvor man kan skelne mellem en dogmatisk og en formanende del. Brevet tager heller ikke særlige læremæssige spørgsmål op til drøftelse. Med rette er det blevet kaldt et Kristus-brev på grund af dets vidnesbyrd om, hvad Kristus betyder. Hvis man skal tale om et hovedtema, må det være glæden, som er hele brevets grundtone.
Brevet er skrevet under Paulus’ fangenskab (1,12-13), formentlig mens han var fange i Rom i 2 år omkring år 60 (ApG 28,16.30).
Brevet kan inddeles på følgende måde:
1. Indledning og forbøn (Fil 1,1-11)
2. Evangeliets fremgang ved Paulus’ lænker (Fil 1,12-26)
3. Formaning til enhed, ydmyghed og glæde (Fil 1,27-3,1)
4. Advarsel mod judaisterne (Fil 3,2-4,1)
5. Formaning til glæde, enighed og mildhed (Fil 4,2-9)
6. Paulus takker for filippernes gavmildhed (Fil 4,10-20)
7. Afslutning (Fil 4,21-23).
Fra “Bibelens bøger” af Flemming Kofod-Svendsen, Logos Media 2004
URL: https://blr.dk/resource/filipperbrevet/