Vi har ansvar for nye generationers bibelglæde

Vi har ansvar for nye generationers bibelglæde

Flemming Kofod Svendsen er passioneret bibellæser. Men hvordan kan denne bibelglæde gives videre til næste generation?

Hakon Christensen,  

Flemming Kofod Svendsen er afhængig af at læse i Bibelen. Det har han været siden han var 10-11 år. For ham er det som at spise. Men det er også vigtigt, at spise varieret: ”Hvis man fx vil få åndelig føde primært ved at deltage i kristelige stævner og enkelte lokale møder, kan jeg frygte, at ens kristenliv vil blive svagt og ustabilt. Min daglige bibellæsning rodfæster mig i troen på den treenige Gud”.

Næste generation
Det kunne jo være prægtigt, hvis man kunne give den samme bibelglæde videre til næste generation af kristne. Ifølge Flemming ligger ansvaret for at det sker, hos generationerne før dem: ”De næste generationer må kunne se og høre på os, at vi er glade for at læse i Bibelen, og at det betyder noget for os”.
Når man går nye veje i udviklingen af ressourcer til bibellæsning, som bibellæser-app’en BibelTid er et eksempel på, minder den erfarne bibellæser om, at der er noget, som er ufravigeligt: ”Man må fastholde, at Bibelen har et centrum; Den lille Bibel i Joh 3,16, og læse alle dele af Bibelen i lyset derfra”. Dét er et vigtigt princip, Flemming Kofod Svendsen minder om, og det skal tages med i vores videre arbejde med BibelTid.

Vil du hjælpe næste generation med at få glæde over Bibelen? Så støt udviklingen af BibelTid. Vi har brug for 350.000 kr det første år. Pengene går til udvikling af app’en og aflønning af redaktører.

[payment_pre project=”82″]

URL: https://blr.dk/vi-har-ansvar-for-nye-generationers-bibelglaede/