10 måder at læse i Bibelen på

10 måder at læse i Bibelen på

Hvis du endnu engang er gået død i din bibellæsning – så fortvivl ikke – prøv nye måder

Hakon Christensen,  

Hentet fra LMU.dk

  1. Find en tekst, som du vil læse hver dag i 14 dage. Læg mærke til om du opdager nye ting, når du læser den gennem forskelligt humør og forskellige oplevelser.
  2. Når du har læst teksten, så find én ting som du vil bruge konkret i dit liv bagefter (fx glæde, bøn, trofasthed, bekendelse, osv.)
  3. Lav en aftale med en anden om, at du sender en sms med et spørgsmål eller en refleksion, efter du har læst. Det er en fordel, at den anden gør det samme, også selvom I ikke læser det samme.
  4. Find et godt vers du vil lære udenad. Sig det højt hver gang du spiser et stykke rugbrød. Ord fra Bibelen er benzin på motoren – på samme måde som rugbrød for kroppen.
  5. Find en tusch og overstreg de steder hvor der står noget om Guds væsen. Efterhånden vil du få større overblik over, hvor stor og kompleks Gud er.
  6. Læs offentlige steder, fx i toget eller i parken. Det er alligevel ventetid og stilletid – og så giver det måske mulighed for samtale?
  7. Har du en kæreste, så læs med ham/hende for at øve jer i det sammen.
  8. Gør det personligt ved at læse dit eget navn ind de steder, hvor det er naturligt.
  9. Brug et af de mange vejledningshæfter som findes, fx fra Bibellæser-Ringen.
  10. Er du mere grundig, kan du fx læse et vers, og så 5-10 gange følge henvisningerne i noterne. På den måde kan du også lære noget om, hvor godt bibelen egentlig hænger sammen.
[payment_pre purpose=”1″]

URL: https://blr.dk/resource/ti-maader-at-laese-i-bibelen-paa/