Begynd med noget stille instrumentalmusik, som afspilles under hele Lectio Divina.
Brug evt. dæmpet belysning, og giv et ”bedelys” (fyrfadlys) til hver af deltagerne. Lyset symboliserer Guds nærvær.
Bed deltagerne om at sætte eller lægge sig med lukkede øjne og lytte til, hvad Gud siger dem gennem oplæsningen.
Læs et kort bibelafsnit (2-5 bibelvers) langsomt igennem 2-3 gange. Lav små pauser mellem versene og lange pauser mellem hver oplæsning
Efter oplæsningen opmuntres deltagerne til i tankerne at gentage de ord, der specielt talte til dem og tænke over hvilken betydning, de skal have i deres liv.
Til sidst opfordres deltagerne til at lade det, de har hørt og oplevet blive til en stille bøn til Gud.
Deltagerne kan herefter bruge et par minutter på et dele med sidemanden, hvad man tror, Gud har villet sige til vedkommende.