Se og lyt med, når Markusevangeliet reciteres

Se og lyt med, når Markusevangeliet reciteres

Bibelen Live sender hver aften en recitation fra Bibelen. Fra d. 29. maj er det Markusevangeliet, suppleret af oplæsning fra Møder med Jesus

Lasse Holmgaard Iversen,  

Se og lyt med, når Markusevangeliet reciteres

Der er opstået mange gode virtuelle tiltag, efter at Danmark lukkede ned tilbage i marts. Et af dem er online recitationer fra Bibelen, udført at Klaus Højgaard Laursen fra Bibelen Live.

Fra på fredag d. 29. maj er det Markusevangeliet, som reciteres. Dette suppleres af oplæsning fra Møder med Jesus – forklaringer til Markusevangeliet, som er udgivet af Bibellæser-Ringen.

Klaus har reciteret Markusevangeliet hen ved 1000 gange nu, så den er ved at sidde på rygraden.
“Jeg kan stadig “høre” noget nyt ind imellem, selvom jeg nok har sagt ordene fra Markusevangeliet højt mere end 1000 gange de sidste otte år. Jeg har været ude og recitere teksten for andre nogle hundrede gange og hver gang øver jeg på teksten herhjemme. Læg dertil de mange mange gange jeg var teksten igennem tilbage i 2012 inden jeg første gang var ude med Markus Live”.

En anden måde at åbne Bibelen på

Men hvad er reaktionen på at høre tekster, som mange er vant til at læse?

“Når jeg reciterer bibeltekster for folk – både live og i disse tider på skærmen – så glæder det mig, at jeg både kan gøre noget godt for den nye og den garvede bibellæser. Den nye får måske lettere ved i det hele taget at “åbne” sin bibel på denne måde, og det er skønt. Men det glæder mig også, når folk der har læst teksten siger eller skriver at de denne gang fik syn for noget helt nyt i teksten. Ordet er levende!”

Corona-recitationer

Klaus glæder sig til, at han igen kan komme ud og recitere og samtidig se de mennesker som lytter. “Men jeg glæder mig også over, at det teknisk kan lade sig gøre at sende bibelrecitationer i disse coronatider”.

Bibelen Live sender hver aften kl 20.00 fra YouTube-kanalen.

Fra fredag d. 29. maj er det som sagt Markusevangeliet som reciteres, suppleret af oplæsning fra “Møder med Jesus”.

Køb “Møder med Jesus” her.

URL: https://blr.dk/se-og-lyt-med-naar-markusevangeliet-reciteres/