Åndelig fornyelse i 2020?

Åndelig fornyelse i 2020?

Hvordan ville det se ud, hvis pinsen blev begyndelsen på en åndelig fornyelse i Danmark?

Lasse Holmgaard Iversen,  

Åndelig fornyelse i 2020?

Vi har lige fejret pinse. Det er ikke nogen nyhed, at pinsen er den mest oversete højtid med mindst folkelig appel. Jeg indrømmer, at den heller ikke rykker det helt vilde i mig, på samme måde som påsken gør.

Men hvad sker der, hvis vi tænker på pinsen, på dens egne præmisser. Jeg mener: Hvordan ville det se ud, hvis pinsen i år blev begyndelsen på en åndelig fornyelse af kristenheden?

Det er selvsagt noget vi kun kan gætte på, og en håbefuld bøn. Jeg ser for mig fem elementer, som jeg tror vil indgå, hvis pinsen 2020 blev begyndelsen på en åndelig fornyelse af kristenheden:

  1. Bøn. Kirkehistorien viser, at åndelig fornyelse, det være sig en reformation, en vækkelse eller en kirkeplantning, er begyndt med at mennesker bad. Mange af os beder. Hvad beder vi om? Vi beder ofte for det nære og de udfordringer vi selv støder på. Hvad ville der ske, hvis vi bad for den lokale kirke, vores naboer og dem, som mangler indhold og retning i tilværelsen?
    Bøn gør noget ved Gud. Og Gud gør noget ved os, når vi beder. Og det er vel lige præcis dén kombination som betyder, at bøn er mere end mentalhygiejne og fromhedsøvelser. Så bøn er et godt sted at starte, når vi taler om åndelig fornyelse.
  2. Bekendelse. Det stærkeste vidnesbyrd om oprigtighed er at man bekender sine svigt. Stolthed og frygt for fornyelse har det svært i samme rum som erkendelsen af egne fejl, og ønsket om at rette op på disse. Og det er vigtigt!
    Vigtigere er det dog, at en kirke som skal forkynde nåde og tilgivelse til mennesker, selv må leve af samme nåde og tilgivelse. Ellers er den jo hul og siger i virkeligheden: ”Kom over til mig, for jeg har styr på det hele, og kan vise dig, hvad nåde og tilgivelse er”. Det er ikke særlig overbevisende.
    Tænkeren og apologeten Os Guiness spurgte en flok unge ledere fra evangelikale kirker: ”Hvad er kirkens største problem?”. Jeg sad selv i lokalet, og fik hurtigt skrevet sekularisering, uklar forkyndelse og andre religioner på min imaginære liste. Hans svar var dog et andet: ”Det er de kristne”.
    Dén sad!
    Hvis han har ret, så er første skridt på vejen mod åndelig fornyelse i kirken, at jeg, som anser mig selv for at være troende, erkender, at jeg kan stå i vejen for sund åndelighed i kirken, og bekender det for Gud.
  3. Tilbedelse. Og her taler vi andet og mere end lovsange. Tilbedelse kan nemlig også være salmesang og en stille takkebøn. Tilbedelse er mere end musik eller ord. Det er et hjerte, som udtrykker sin tak. Tak for nåden. Tak for korset. Tak for livet. Tilbedelse er vel mere en indstilling af hjertet, end det er ordene, som kommer ud af munden. Tilbedelse er nemlig en erkendelse af, at den jeg tilbeder, er værd at blive tilbedt. Og det er vel netop hjertet i åndelig fornyelse; at jeg har indset, at Gud er den, som er værd at tro, følge og derfor tilbede.
  4. Udadvendt. Det er imod kirkens natur, at være lukket om sig selv. Derfor arbejder vi også løbende med nye gudstjenesteformer, moderne bibeloversættelser og formidler troshistorier i forskellige formater. Hvorfor? Fordi kirken er højtaler for evangeliet, og der er behov for at det bliver formidlet i forskellige formater. Det, der skete pinsedag var, at apostlen Peter talte højt og klart om hvem Jesus er, og om det overnaturlige og ulogiske i, at han blev levende igen. Evangeliet er ulogisk. Ikke bare fordi det inkluderer talen om liv efter død, men fordi det taler om, at vi alle mødes af nåde. Nåde for vores svigt og mangler. Nåde for skam over den jeg er. Nåde for selvretfærdighed. Nåde for den skyld, som står mellem Gud og hans skabning.
    Åndelig fornyelse forudsætter forkyndelsen af et helt evangelium – i nye og gamle gudstjenesteformer; gennem nye og gamle bibeloversættelser og i enhver troshistorie. Åndelig fornyelse får kirken til at interagere med tiden og samfundet igennem ord og i handlinger, fordi evangeliet sætter en ny dagsorden i mit liv.
  5. Bibelbrug. Pinsen er en kommunikationsstrategi. Tunger af ild. Peters prædiken mild. Flersproget forkyndelse. Der er masser af kommunikation i pinsen. Og hvor finder vi mere tydelig kommunikation fra Gud, end i Bibelen? De ord om nåde, tilgivelse, bøn og tro, som vi hele tiden cirkler om, er forklaret og defineret i de skrifter, som kirken altid har bygget sit virke på.
    Også her har vi noget at bekende: Kirkens teologiseren har fået den konsekvens, at mange tror at Bibelen er sværere tilgængelig end virkeligheden er. Inklusiv teologerne selv. Det er blevet tydeligt hver gang en uerfaren bibellæser har lukket den store bog op og opdaget, at det slet ikke var så svært og livsfjernt, som man havde fået at vide. Både nye og gamle bibellæsere kan have brug for et fornyet møde med de gamle tekster. Og når det går bedst, så fungerer Bibelen jo som ren benzin på det åndelige bål, så bønnen inspireres, bekendelsen motiveres, tilbedelsen skabes og udadvendtheden initieres.

Hvis denne fromme bøn om fornyet åndelighed skal blive til virkelighed, er der ting som må ændres. Først og fremmest internt i kirken og blandt kristne. Dog ikke noget som vi skal ”tage os sammen ud af” eller ved at de mest åndelige blandt os, får forkørselsret. Pinsen minder os om, at åndelig fornyelse altid er noget, som kommer til os ”udefra”. Åndelig fornyelse må i sin natur være guddommelig indgriben i vores verden, og den kan vi ikke planlægge os frem til. Men kan vi bede os frem til den?

Dette kan godt lyde som en selvretfærdig pegefinger til ”de andre”. Dem som ikke er lige så dedikerede kristne som jeg eller har en anden teologi. Jeg skal være den første til at indrømme, at dén fristelse ligger lige for. Men det holder ikke. For som Os Guiness sagde, så er kirkens største problem de kristne selv. Og han mente altså hele banden! Skal kirken være agent for en åndelig fornyelse, så nytter det ikke noget, at vi begynder med at kigge på hinanden og sige hvem der er ude, og hvem der er inde. I stedet må vi lade os lede af ham, som er kirkens herre og som vi har vort navn efter: Kristus.

Glædelig pinse

Lasse Holmgaard Iversen
Landsleder i Bibellæser-Ringen

URL: https://blr.dk/aandelig-fornyelse-i-2020/