Læs Bibelen 2021

Læs Bibelen 2021

Tilliv.dk opfordrer til at læse hele Bibelen i 2021!

Lasse Holmgaard Iversen,  

Læs Bibelen 2021

På TilLiv.dk, der drives af Norea Mediemission, vil vi gerne give en håndsrækning til at komme igennem hele Bibelen på et år ved hjælp af en bibellæseplan og ressourcer, der matcher til den. Mange kristne har aldrig fået læst Bibelen igennem – det vil vi gerne hjælpe dem til!

TilLiv er en ressourceside, som formidler den kristne tro i tekst, lyd og video. Siden indeholder relevante blogindlæg, dybdegå­ende artikler, opbyggelig forkyn­delse og oplærende undervisning. Siden bygger på et evangelisk luthersk grundlag og bekender sig til Folkekirkens bekendelses­skrifter.
I løbet af 2021 kan du følge en bibellæseplan fra TilLiv: Læs Bibelen 2021.

Bibellæseplanen fører dig igennem hele Bibelen på et år ved at læse fire forskellige steder dagligt. Søndag er der ingen læsning. Du kan også bruge planen til at komme igennem Bibelen på to år ved fx at læse første og tredje række det ene år og anden og fjerde række det andet år.

I løbet af året vil der løbende på Tilliv.dk uploades ressourcer, der matcher noget af bibellæsningen. Ressourcerne er ikke tiltænkt at dække al bibellæsningen, men kan give et input i din læsning, så du hjælpes til at forstå og reflektere over de tekster du kommer igennem.

Se læseplanen her.

URL: https://blr.dk/laes-bibelen-2021/