Bibellæser-Ringen søger ny landsleder

Vil du skabe begejstring og glæde over at bruge Bibelen, så har du muligheden for at blive den nye landsleder for Bibellæser-Ringen.

Lasse Holmgaard Iversen,  

BLR åbner Bibelen for enkeltpersoner, familier og fællesskaber og gør Bibelen tilgængelig på forskellige medier sådan, at flere kan få værdi af et engageret bibelbrug.

BLR udvikler nye produkter til brug af Bibelen med fokus på såvel trykte som elektroniske platforme til glæde for endnu flere.

BLR er en landsdækkende organisation med pt. 2-3 ansatte og flere frivillige.

Alt dette kan du nu få ansvar for i et spændende og varieret job som landsleder.

Opgaver

Med reference til bestyrelsen får du det daglige ansvar for BLR i Danmark både ledelsesmæssigt, administrativt og udviklingsmæssigt. Du får ansvaret for ansatte og frivillige medarbejdere og for at omsætte BLR’s mission og strategi i praksis.

Du repræsenterer BLR overfor interessenter og organisationsledere i ind- og udland og har det teologiske ansvar for udgivelser og kommunikation. Der vil være udadrettede aktiviteter og undervisning i missionsbevægelser, kirker og menigheder og til større begivenheder.

Personlige kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

Vi tilbyder

Arbejdssted efter aftale.

Du må forvente cirka 20 dages (herunder også aftener og weekender) rejseaktivitet årligt i ind- og udland i forbindelse med møder og undervisning.

Løn efter kvalifikationer.

MentalTouch Rekruttering hjælper Bibellæser-Ringen med rekrutteringen.

Vi behandler løbende ansøgninger til snarlig tiltrædelse og glæder os til at modtage din ansøgning på kresten@mentaltouch.dk.

For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte formand for Bibellæser-Ringen Kåre Brosbøl på telefon 40497799 eller på mail kaare@blr.dk eller chefkonsulent Kresten Reuss Kragh-Schmidt på telefon 29689668 eller på mail kresten@mentaltouch.dk.

Om Bibellæser-Ringen

BLR er en selvstændig organisation i Danmark grundlagt i 1966. Organisationen er medlem af den globale organisation Scripture Union, der er til stede i 130 lande.

BLR producerer, udgiver og sælger en række publikationer, bøger og kurser, og har derudover mere end 3.000 medlemmer, som abonnerer på inspirerende redskaber og ressourcer til at åbne og formidle Bibelen.

Se mere her på hjemmesiden

URL: https://blr.dk/resource/bibellaeser-ringen-soeger-ny-landsleder/