Lasse Holmgaard Iversen,
Når man læser i Bibelen sammen med børn, handler det ikke kun om indhold men også om metoder. Her kan en BIBELCUBE være et godt redskab.
En BIBELCUBE er en terning med billeder eller symboler på. Hvert symbol stiller spørgsmål til bibelteksten og inviterer familien eller en gruppe til en samtale om indholdet.
Med terningen kan man på en enkel og legende måde få inddraget børnene og få hjælp til at læse og forstå Bibelen sammen. Det foregår på den måde, at man vælger en tekst fra Bibelen, derefter slår man med terningen og går på opdagelse i teksten ud fra terningens seks symboler. På den måde bliver bibellæsning en sjov spørgsmåls- og svar-leg og inspirerer til samtale. Det giver også børn tillid til, at de selv kan læse og forstå Bibelen.
Der er to forskellige slags BIBELCUBES og to forskellige BEDECUBES. Bedeterningerne fungerer på samme måde som bibelcubes – bare med fokus på bøn, fadervor, bedeemner og forskellige måder at bede på.
Download brochurerne og se, hvordan man bruger terningerne og symbolerne.
Du er også velkommen til at kontakte Bibellæser-Ringens børnesekretær Cecilie Thams Nord Hansen og få en snak om, hvordan I kan bruge disse CUBES hjemme hos jer.
CUBES er gratis, og kan bestilles ved at skrive til cecilie@blr.dk. Du betaler kun for fragten.
URL: https://blr.dk/resource/bibelcube-det-er-for-boern/