Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Anmeldelse: En bibelformidlers historie

Ingolf Henoch Pedersen fortæller i sin selvbiografi om et liv, hvor bibelformidling altid har været centralt

Anmeldelse: En bibelformidlers historie

For syv år siden spiste Ingolf Henoch Pedersen og jeg frokost sammen på Mørkholt Strand camping. Ingolf havde holdt bibeltime og jeg var forbi for at fortælle om Bibellæser-Ringens arbejde. Jeg kender Ingolf godt fra min tid som teologistuderende på Menighedsfakultetet, hvor Ingolf dengang var leder. Nu var Ingolf gået på pension, og det syntes jeg ærlig talt var spild af gode arbejdskræfter, så jeg spurgte, om ikke han havde lyst til at blive tilknyttet Bibellæser-Ringen som frivillig bibelinspirator.
Det havde han!

Bibelformidler

Og formidling af Bibelen er i høj grad den røde tråd i Ingolfs virke som bibelskolelærer, generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), præst, fakultetetsleder og nu meget aktiv pensionist. Noget af det Ingolf er “kendt” for, er hans undervisning i de gammeltestamentelige profeter, og det viser sig, at hans indgående kendskab til disse ofte nedprioriterede skrifter udspringer af, at han som ung bibelskolelærer blev pålagt at undervise i “De 12 små profeter”. Det var mere pligten end lysten som satte ham i gang. I dag er det vist omvendt!

Frontløber

Ingolf er ofte endt med opgaver som kræver ansvar og lederevne. Det er ganske naturligt, for det er gaver Gud har udrustet ham med. Det er ikke fordi Ingolf er den, som råber højest og påkalder sig opmærksomhed på dén måde, men han er klar i sine holdninger og er ikke bange for at undersøge nye måder at gøre tingene på. Det ved de fleste af os, som har være under Ingolfs lederskab eller arbejdet sammen med ham, og det kommer også tydeligt frem i “Skatten i lerkar”, som er titlen på biografien.

Men ét er at være frontløber, når der skal tænkes nyt for hhv studenterarbejde, menighedsdannelse eller teologisk uddannelse. Noget andet er når det gælder ens eget åndelige liv, og her tager Ingolf os med indenfor i sine refleksioner over trosfællesskab på tværs af konfessioner, betydningen af ro til bøn og bibelrefleksion på retræter og ikke mindst hvordan troen gives videre til ikke bare børn men også børnebørn.

En arv at give videre

Ingolf er et barn af den bibelvækkelse, som i 1970’erne satte mange i gang med levende og mættende bibelbrug. Han skriver om denne tid, at “Vi kunne nærmest ikke få nok af bibelundervisning og bibelstudier. Vi bar Bibelen med os overalt, og når forskellige spørgsmål meldte sig, slog vi straks op i den for at få klarhed over, hvad den havde at sige om sagen”. Det lyder næsten for godt til at være sandt!

Arven fra bibelvækkelsen er drivende for Ingolf, fordi han har erfaret hvad personlig forankring i Bibelen betyder for et kristenliv. “Vi har brug for en ny bibelvækkelse som den, der kom i KFS i 70’erne” skriver han. Og af egen erfaring ved jeg, at det ikke handler om et sentimentalt tilbageblik på det som var en gang, men at det for Ingolf er hjerteblod!

TAK til Ingolf for en ærlig beretning om et liv med Bibelen i hånden og i hjertet.
TAK at du fortsat lader dig bruge til at åbne Bibelen for flere.

“Skatten i lerkar” er udgivet af Lohse. Køb den her.