Af Christian Canu Højgaard, ph.d. og medoversætter af Bibelen 2020
Artiklen blev først bragt i DBI-posten oktober 2020.
Marts 2020 vil måske mest blive husket som den måned, hvor Danmark lukkede ned. Men midt i kaos og corona-krise udkom en helt ny bibeloversættelse, Bibelen 2020. For os, der havde været med til oversættelsen, var det noget af et antiklimaks at skulle fejre oversættelsen alene hjemme i stuerne i stedet for i Københavns domkirke sammen med dronningen. Ikke desto mindre kulminerede års arbejde netop den dag i marts.
Mit eget arbejde med Bibelen 2020 begyndte i 2016, da jeg oversatte Zakarias’ Bog. Senere fulgte flere af de små profeter, og jeg var også konsulent på oversættelser af andre gammeltestamentlige bøger.
Ordret eller meningsbaseret?
Bag enhver bibeloversættelse ligger et valg: Skal oversættelsen lægge sig tæt op ad den hebraiske og græske grundtekst ord for ord? Eller skal oversættelsen snarere gengive meningen med grundteksten, sådan at den moderne læser forstår det samme som den oprindelige læser? Den første type kan kaldes en ”formel oversættelse”, den anden en ”funktionel” eller ”dynamisk oversættelse”. Bibelen 2020 blev tilstræbt som en dynamisk oversættelse, og derfor vil man opleve, at den på mange måder afviger fra den autoriserede oversættelse fra 1992, der ligger langt tættere på grundteksten.
Man kan dog ikke sige, at 1992-oversættelsen af den grund er mere ”bibeltro”. Begge typer oversættelser har i virkeligheden hver deres styrker og svagheder. I en tekstnær oversættelse kan man lettere ane omridset af grundteksten. De samme ord fra grundteksten vil som regel oversættes på samme måde gennem hele oversættelsen.
Selv meget tekstnære oversættelser har dog den udfordring, at et hebraisk ord kan have en meget bred betydning. Man har derfor brug for flere forskellige danske ord for at dække hele betydningen. For eksempel bruges det samme hebraiske ord om både Noas ark og Moses’ sivkurv, men vi har ikke et tilsvarende ord på dansk, der dækker præcist de to betydninger. Ikke desto mindre prøver man i en tekstnær oversættelse at holde sig så tæt til grundteksten som muligt. Dermed overlader man også meget af fortolkningen til læseren.
I en meningsbaseret oversættelse som den i Bibelen 2020 er teksten blevet ”tygget igennem” nogle flere gange, og man forsøger at gå læseren mere i møde.
Hvad betyder de der horn?
I arbejdet med Zakarias’ Bog blev der virkelig tygget igennem. Der var både en sproglig konsulent og to redaktører inde over teksten, inden vi fik en oversættelse, vi var glade for. En af de store udfordringer i bogen var Zakarias’ mange mystiske syner. I et af sine syner ser han fire smede og fire horn (ZAK 2,1–4). Vi får at vide, at de fire smede har hvæsset deres økser for at hugge hornene af. Men det er vanskeligt at gennemskue, hvad smedene og hornene symboliserer, og hvad det har med Jerusalem og Israel at gøre.
I en tekstnær oversættelse overlader man fortolkningsarbejdet til bibellæseren, og så må læseren selv i gang med bibelleksika og bibelkommentarer for at få klarhed over teksten. Der kan bestemt komme meget godt ud af, at man selv sidder og gransker teksten, men realistisk set er det ikke alle bibellæsere, der er så ivrige. I en meningsbaseret oversættelse kan man derfor hjælpe læseren mere på vej. Her har oversætteren været igennem ordbøger, leksika og bibelkommentarer og kan dermed levere en mere fortolkende oversættelse. På den måde kan oversætteren sætte sig ind i det univers, som Zakarias’ tilhørere var en del af, og formidle det til moderne læsere.
De oprindelige læsere vidste nemlig godt, hvad de fire horn symboliserede. I Bibelen bruges ”horn” ofte som et symbol på magt eller kongeriger (FX DAN 7), og firtallet symboliserer tit de fire verdenshjørner. Altså: ”Disse horn er symboler på de fjendtlige folkeslag, der spredte alle israelitterne ud over hele jorden” (ZAK 2,2).
Hvilken oversættelse skal jeg vælge?
Det er godt, at der findes både tekstnære og meningsbaserede oversættelser. De appellerer nok til forskellige læsere, og hvis man ikke bryder sig om en nudansk oversættelse, skal man selvfølgelig ikke presses til at læse Bibelen 2020. Men mange bibellæsere vil faktisk få spændende oplevelser af en ny oversættelse, der gør vanskelige tekster lettere tilgængelige. Først og fremmest håber jeg, at Bibelen 2020 giver anledning til at læse Bibelen sammen i grupper – også gerne med nogle, der ikke har det helt store bibelkendskab på forhånd.
Christian Canu Højgaard er ph.d-studerende ved Dansk Bibel Institut
