Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Corona-hjemsendte efterskoleelever læser i Bibelen sammen – på afstand

Efterskole-volontør Jacob Borg har taget initiativ til at læse i Bibelen med BibelTid-app'en, mens eleverne er hjemsendt pga corona

Corona-hjemsendte efterskoleelever læser i Bibelen sammen – på afstand

Jacob Borg er volontør på Frøstruphave Efterskole, men for tiden er der ikke meget fællesskab med eleverne, da de alle er hjemsendt, som en del af nedlukningen.
”Eleverne syntes det er hårdt at de ikke kan være sammen på skolen, have det fedt og hygge sig sammen” fortæller Jacob, som sammen med sin volontør-kollega forsøger at lave lidt sjov og hygge med eleverne virtuelt.

Bibelen har noget at sige

Jacob har taget initiativ til at læse i Bibelen sammen med eleverne via app’en BibelTid.
”I en tid med masser af uvished, har Bibelen noget at sige os. De fleste har jo også masser af tid derhjemme, og det er da oplagt at bruge det til at lære Gud bedre at kende, ved at læse i Bibelen sammen”.

På skolen har man normalt både lovsangsaftener og bibelstudiegrupper, og det er noget af det trosstyrkende BibelTid kan bruges til nu, hvor man ikke må være på skolen.

Lærer Gud bedre at kende

Jacob får også selv noget ud af at bruge BibelTid med eleverne: ”Jeg lærer eleverne bedre at kende og kommer tættere på dem. Men jeg lærer jo også Gud bedre at kende, og mærker at når jeg bruger tid med ham i Bibelen, så er han det lettere at tro og overvinde de udfordringer, som dukker op”.

Indtil videre er de en mindre gruppe som læser, men Jacob kunne godt finde på at sætte flere grupper i gang. ”Og så håber jeg, at det kan fortsætte, når eleverne kommer tilbage til skolen. Konceptet holder i hvert fald” fortæller volontøren.

BibelTid er en gratis app til bibelbrug. Man kan invitere andre til at læse sammen med sig i den enkelte læseplan, og dele tanker og kommentarer til det man har læst med hinanden i et kommentarfelt.

Se mere her.