Oversat fra grundteksterne
Bibelen 2020 er en oversættelse af hele Bibelen, oversat fra grundteksterne på hebraisk og græsk. Bibelen 2020 består af en nyoversættelse af Det Gamle Testamente og en revideret udgave af Den Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk, som udkom første gang i 2007.
20 år undervejs
Bibelen 2020 har været næsten 20 år undervejs, og bag oversættelsen står et team på mere end 30 forskere, sprogfolk og konsulenter. En række prøveoversættelser af nogle af skrifterne er blevet udgivet i processen, og mere end 70 frivillige læsegrupper, omkring 500 personer, har givet respons på nyoversatte tekster fra Det Gamle Testamente i vinteren 2017-18.
Ikke slang
Bibelen 2020 er en målsprogsorienteret og meningsbaseret oversættelse; sproget er mundret og nudansk, men ikke slang.
Nye titler
Bibelen består af 66 bøger, og i Bibelen 2020 har de alle fået nye titler; fx har Første Mosebog fået titlen Begyndelsen, og Lukasevangeliet hedder på nudansk Gode nyheder til fattige. Hver bog er forsynet med en kort introduktion, og bagerst er der et efterord med ideer til, hvor man kan begynde sin læsning. Teksten er sat i én spalte uden fodnoter og krydsreferencer for at øge læsbarheden.
Et supplement
Bibelen 2020 erstatter ikke den autoriserede oversættelse fra 1992, men er et supplement.
Flow og forståelighed
I Bibelen 2020 er der lagt vægt på flow og forståelighed. Nye læsere kan begynde her. Sproget er nudansk, forstået som det sprog, vi taler med hinanden. Oversætternes testspørgsmål har været: Forstår Patrick på 16 år dette? Forstår den 48-årige sygeplejerske det? Hensigten er at få meningen i teksten frem, ikke at oversætte konkrete udtryk direkte. Fx hedder det i Bibelen 2020 ikke, at de ”spænder bæltet op om lænden”, men at de ”gør sig klar”. Et billede går tabt i oversættelsen, men til gengæld er det umiddelbart forståeligt. Der er nogle ord, som betyder én ting i Bibelen, men har en anden betydning i almindelig, daglig tale. Der er også ord, der har fået en anden betydning, siden den autoriserede oversættelse af Bibelen udkom i 1992.
Spottede Jesus
Når det i Markusevangeliet fortælles, at folk gik forbi tre kors og ”spottede Jesus”, så ved en erfaren bibellæser, at de hånede ham, men Patrick på 16 vil nok mene, at de fik øje på ham. Den slags imødegår den nye oversættelse, så teksten bliver nudansk.
Mundtlighed
Mundtligheden er vægtet højt i oversættelsen; oversætterne af Det Gamle Testamente har læst teksterne op undervejs. Det har været et mål, at teksterne skal være gode at læse op. Det mundtlige sprog understøtter, at Bibelen er en bog, der ofte læses i fællesskab – og læses op. Se fx Jobs
Bog kap. 38 ff., hvor Gud selv tager ordet og taler til Job.
Bibelske kernebegreber forklaret
Bibelen 2020 er en bibel til den dansker, der ikke kender til ”kirkeligt klubsprog”. Hvad gør man i en sådan oversættelse med bibelske og kristne kernebegreber, som måske ikke længere er alment forståelige – eller har en helt anden betydning i almindelig sprogbrug? Bibelen 2020 er gået to veje:
- Nogle ord er blevet omskrevet eller forklaret. Det gælder fx et begreb som synd, der – bestemt af sammenhængen – er oversat med flere forskellige ord: det onde (Første Mosebog kap. 4 vers 7), det stik modsatte af, hvad Gud vil have (Første Mosebog kap. 13 vers 13), urenhed (Fjerde Mosebog kap. 31 vers 20), fejl eller fejltrin (Salmernes Bog kap. 32), svigt (Jeremias’ Bog kap. 14 vers 20), selvoptagethed, begær og modstand mod Gud (Paulus’ Brev til Romerne kap. 5 – 8).
- Andre ord er blevet fastholdt, men med en ”funktionsbeskrivelse”. Det gælder fx velsignelse, der i dag ofte bruges synonymt med tilladelse, men i Det Gamle Testamente handler det om trivsel, mange børn, lykke, styrke og held. I den nye oversættelse siger Gud fx til Moses: ”Jeg vil velsigne jer og give jer lykke og styrke” (Anden Mosebog kap. 20 vers 24).
Patrick på 16 år
En bog skal have læsere – det skal Bibelen også. Læserne har spillet en stor rolle i oversætterarbejdet. Både i skikkelse af personaer som Patrick på 16 år fra Herlev og den 48-årige sygeplejerske. Disse personaer har været test-argumenter for konkrete oversættervalg: Ved Patrick, at klage betyder sørge? At spotte betyder håne og ikke se? At hellig ikke betyder hyklerisk? Har han nogen ide om, hvad avner, aks og andre udtryk fra natur og landbrug er?
Mere end 70 læsegrupper
Og i skikkelse af konkrete testlæsere: Bibelselskabet inviterede i 2017 danskerne til at læse med på nyoversatte skrifter fra Det Gamle Testamente. Mere end 70 læsegrupper tog imod invitationen, i alt
omkring 500 personer. Der var læsegrupper over hele landet, og de var meget forskellige: folkeskole-, efterskole- og gymnasieelever, to veninder, et kærestepar. Der var garvede bibellæsere og præster, som læste med deres konfirmandhold. Tilbagemeldingerne fra læsegrupperne har haft betydning for den endelige oversættelse, og læsegrupperne har kommenteret på alt lige fra landbrugsterminologi, bibelske kernebegreber og offertyper til stilleje, poesi og sprog for krop, køn og seksualitet.
En mindre kønnet bibel
Bibelen er blevet til i et patriarkalsk samfund, og det skal en oversættelse ikke skjule. Men en moderne bibeloversættelse må forholde sig til den sproglige udvikling, der fx har sendt brugen af generisk maskulinum på retur. Det har især i visdomslitteratur som Ordsprogenes Bog eller Salmernes Bog været udfordrende. Nogle steder har løsningen være at bruge ”menneske” eller ”mennesker” i stedet for ”mand”, andre steder i stedet for ”den mand, der …” at skrive ”dem, der …” (fx Salmernes Bog kap. 37 vers 23-24).
Det kan også bemærkes, at Paulus i sine breve i Bibelen 2020 skriver ”Kære venner” frem for ”Kære brødre”, hvis det fremgår af sammenhængen, at her tales der både til mænd og kvinder (Paulus’ Brev til Galaterne kap. 4 vers 12). Bibelen 2020 følger her en international tendens.
Læs mere om Bibelen 2020 her.
Bibelen 2020 kan købes her.
