Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Faste-inspiration

Fasten er en oplagt anledning til at finde nye vaner til din personlige tid med Gud

Faste-inspiration

Flere og flere bruger fasten som en anledning til at sætte særlig fokus på forholdet mellem sig selv og Gud. Og det er også lige præcis hvad fasten er god til. Jeg forsøger selv at bruge fasten som en tid, hvor jeg gør noget anderledes end jeg plejer, som kan styrke mit forhold til Gud.

Det kan gøres ved at sætte noget til side, for at give mere plads til Gud i mit liv. Eller ved at prioritere bibelbrug og bøn højere, end man plejer at gøre. Det er måske mere overskueligt, når det i udgangspunktet er for en begrænset periode. Derefter kan man vende tilbage til “normalen” igen.

Faste-inspiration

I år vil vi fra Bibellæser-Ringen give dig konkret hjælp til at bringe Bibelen i spil i fasten.

Den ene ting vi gør er, at vi hverdag poster et bibelvers på vores Facebookside. Fælles for alle versene er, at de er udtryk for følelser og tilstande, som vi mennesker kan være i – og som Bibelens forfattere har sat ord på. I den sidste uge i fasten, bliver det vers, som viser hvordan Jesus havde de samme følelser, som vi mennesker har.

Den anden ting vi gør er, at vi samler nogle af de bedste læseplaner fra app’en BibelTid, og lægger dem under kategorien “Faste”. Så er det let for dig at finde en læseplan, som du kan bruge i fastetiden.

Tid med Gud

Ha’ en god faste! Og brug den godt, så du får tid med Gud.

Lasse Holmgaard Iversen
Landsleder