Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Hvordan komme i gang med BibelTid?

Bibellæser-app'en BibelTid er en ny mulighed for danske bibellæsere. Her er 5 fif, som får dig godt fra start

Hvordan komme i gang med BibelTid?
  1. Læs sammen med andre
    Med BibelTid har du mulighed for at læse sammen med andre. I hver læseplan kan du invitere en eller flere venner, til at læse sammen med dig. Hvis du gør det, vil du have nogen at dele tanker og spørgsmål med, som dukker op i forbindelse med læsningen, og du vil have nogen, som hjælper dig med at holde fast i en god bibellæser-vane!
  2. Læs i dybden
    Når man læser på en smartphone eller tablet, bliver det let en hurtig og overfladisk læsning, fordi vi er vant til at bruge disse medier til at læse korte beskeder eller hurtige nyheder. Men prøv at tage dig tid til at læse i dybden, når du bruger BibelTid – så får du mere ud af din læsning.
  3. Læs overalt
    Med BibelTid har du mulighed for at læse i Bibelen over alt og på alle tidspunkter – og det skal du da benytte dig af! Læs når du venter på bussen eller mens dine børn er til fodbold. Brug frokostpausen på tid med Gud. Og når du er på farten – på jordomrejse eller i sommerhus med svigerfamilien – så har du nu altid dit “andagts udstyr” ved hånden.
  4. Bed og læs
    Bøn og bibellæsning hænger sammen. Husk derfor at bede Helligånden om at åbne bibelteksten for dig, så du hører hvad det er, Gud har at sige til dig i den tekst, som du skal læse.
  5. Giv respons
    Når du har brugt BibelTid i en uges tid, vil vi rigtig gerne høre fra dig! Hvad fungerer godt? Hvad kan gøres bedre? Er der nogle funktioner, som er overflødige?
    BibelTid er et projekt, som vil fortsætte med at udvikle sig, og vi har brug for feedback fra dig som bruger BibelTid, for at kunne lede den udvikling i en god retning.
    Send kommentarer og forslag til lasse@blr.dk

Find BibelTid i Appstore og Google Play og læs mere om den her.