
En bibelåbner for næste generation. Det er visionen for BibelTrack.
Mange bibelbrugere har fået deres første bibel i 11-14-års alderen. Og erfaringen viser, at der netop i denne livsfase lægges de første spor til en fast regelmæssig bibelbrug gennem hele livet. Den nye bibellæseplan fra Bibellæser-Ringen, BibelTrack, guider børn og teenagere til at komme i gang med at læse i Bibelen – måske sammen med deres første bibel.
BibelTrack er en læseplan på fire hæfter til et år med:
- målrettet 11-14-årige
- henvisninger til bibeltekster og korte forklaringer
- farverige illustrationer og opgaver
- facts om svære ord og udtryk
- temasider fx Fadervor, Bibelen og De Ti Bud
- forslag til bedeemner og fast formulerede bønner
”Bibelen er en tyk bog, som kan være svær at komme i gang med. Hvor skal jeg begynde? Det vil BibelTrack hjælpe dig med”, sådan introduceres det første hæfte.