Bibellæser-Ringens redaktør og børnesekretær Cecilie Thams Nord Hansen giver et eksempel på, hvordan man kan få udbytte at sin bibellæsning.
- Observer stemninger, handlinger, personer, geografi, løfter, advarsler osv.
- Forstå meningen i lyset af observationerne.
- Byg bro fra teksten til dagen i dag og det levede liv, som vi kender det på godt og ondt.
Artiklen er en andagt som blev holdt på Indre Missions Årsmødefestival i juni 2022.
Bed:
Salme 119,18: Luk mine øjne op, så jeg kan iagttage underne i din lov.
Læs Markusevangeliet 6,30-34.
Lad os sammen dykke lidt ned i teksten
v30 Apostlene, samledes igen hos Jesus
Tidligere i kapitel 6 hører vi om, at Jesus sender apostlene ud, to og to, på deres første missionsrejse / deres første konkrete opgave. Nu vender de tilbage. De havde været spredt – nu samles de igen. Og de samles hos Jesus og med Jesus som centrum. Og så går snakken!
v30 … og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk.
Vi kan næsten se apostlene for os, og vi kan næsten høre, hvor begejstrede de er. To gange står der ”alt det”. De taler sikkert i munden på hinanden. Og de fortæller det til Jesus. Jeg synes, det er et godt eksempel på, at vi må komme til Jesus, fortælle ham alt og være hos ham.
Og så lægger jeg mærke til, at der ikke er nogen modsætning – mellem ord og handling. Apostlene gik ikke med tomme ord og flotte formuleringer. Nej, de gik på Jesu ord, sendt af ham med evangeliet om Guds rige i ord og handling.
v31 Og han sagde til dem: ”Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt”.
Jesus lytter; og han ser disciplenes behov. De har brug for hvile og alene-tid – ikke fordi, ”missionsrejsen havde været op ad bakke” – nej, nærmest modsat – netop fordi de havde haft så mange positive oplevelser, som fyldte dem, havde de brug for hvile.
Kom. Jesus siger kom – både når vi er fyldt med gode oplevelser – men også når, vi er trætte, slidte, og bærer tunge byrder. Så siger han: ”kom, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28).
Disciplene havde brug for hvile
v31 For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.
Så travlt havde Jesus og disciplene. Der var ingen pauser. Jeg forestiller mig et mylder af mennesker, m asser af larm, aktivitet og forvirring. ”De havde ikke engang tid til at spise”. En skøn bemærkning om, at det også er vigtigt at sørge for de menneskelige behov. Og Markus ser det og ligger mærke til det. Så de ”smutter ud ad bagdøren” eller rettere sagt: de tager båden og sejler væk. Ud til:
v31 og 32 … et øde sted.
Jesus opsøgte ofte et øde sted for at være alene og bede til sin Far. Ligesom Jesus, har vi brug for hvile og være alene om Guds ord og i bøn til vores Far. For hvile – giver nye kræfter; hvile giver nyt fokus og fornyet håb.
Og ligesom Jesus og apostlene skal vi aktivt opsøge nærvær og stilhed. Den kommer ikke af selv. Vi har brug for at hvile ud hos Gud. I en verden, hvor alting forandres, må vi stole på Guds ord og løfte, som aldrig forandres men består til evig tid.
v31 … lidt
Lidt – I har brug for at hvile jer lidt. Der var ikke tid til de store pauser, men lidt var vigtigt. Når de sejler ud til et øde sted, er det ikke en flugt, et udtryk for forsømmelse – men et vigtigt pusterum. Men det lykkes ikke at blive alene. De bliver overhalet indenom.
v32-24 ”Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem. Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.”
Det er ikke tilfældigt, at disse intro-vers, som vi er i gang med at dykke lidt ned i, lægger op til brødunderet. Bespisningen af de fem tusind er ikke kun beretningen om Jesus, der mætter en flok sultne mennesker. Nej, Jesus viser, at han er livets brød, han er vores vej til Livet.
Jesus bliver ikke irriteret, da han kommer i land og ser folkeskaren. Han ynkes – for de var
v34 som får uden hyrde.
Hyrde – en hyrde befinder sig netop på øde steder, har ansvar, er stærk og selvopofrende. I Det Gamle Testamente fremstilles Gud som hyrde for Israel. David synger om, at Herren, er min hyrde (Sl 23). Og Esajas skriver: vi flakkede alle om som får … men Herren lod al vor skyld ramme Jesus. Vi forstår lige pludselig, at alt dette ligger som en bundklang, som et dybere lag i bespisningsunderet. Jesus er den gode hyrde, der mætter med livets brød og sætter sit liv til for fårene. For os.
Det er godt at samles. Det er især godt at samles om Jesus og Guds ord. Men vi vil også minde hinanden om, at vi har brug for at være hos Gud i stilheden og lytte til hans ord.
Stilhed
Vi vil nu være stille – og have mulighed for refleksion over de her vers!
