Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Panel for bibelbrug

Vi vil gerne i dialog med de 30-45 årige om hvilke bibelbruger-ressourcer de mangler

Panel for bibelbrug

Er du mellem 30 og 45* år? Vil du være med til at forme fremtidens ressourcer til personlig bibelbrug? Og vil du have muligheden for at vinde 2000 kr til en god oplevelse?
Så er det dig, vi er på udkig efter!

Vi er på udkig efter dig, som bøvler noget med din personlige bibelbrug. Måske fordi du har svært ved at finde tiden til det. Måske fordi du savner relevans. Måske er du ikke “den boglige type”.
Vi har nemlig brug for at høre, hvad DU tror kunne virke for dig.

…hvis du har ret godt styr på det med bibelbrug, vil vi også gerne høre fra dig:-)
Det vigtigste er, at du er klar til at give os din helt ærlige mening!

Tilmeld dig panel for bibelbrug: 30-45 årige

Vi vil lave et panel, som over de næste par år skal vurdere forslag og idéer til ressourcer og tiltag omkring bibelbrug. Som medlem af panelet, vil du en gang imellem vil modtage en email, hvor vi spørger dig om en vurdering af et konkret spørgsmål. Det kan f.eks. være, at vi beder dig give point på en skala fra 1 til 5, på forskellige forslag til bibellæseplaner vi har i tankerne. Eller vi spørger, hvilke emner du syntes mangler at blive bibelsk belyst. Eller om det giver mening (igen) at lave plakater med bibelvers på.

Du får til gengæld…

  • Øget bevidsthed om din egen bibelbrug.
  • Indflydelse på fremtidens ressourcer til bibelbrug.
  • Mulighed for at vinde et gavekort på 2000 kr til en god oplevelse.

Vil du være med?

Hvis du vil være med i panelet, så tilmeld dig her. Du kan naturligvis melde dig ud igen, hvis du ikke længere ønsker at være med.

Tilmeld dig panel for bibelbrug: 30-45 årige

*Hvorfor er det lige 30-45 årige I har valgt at fokusere på?
Det er det fordi vi oplever, at denne gruppe er udfordret på den personlige bibelbrug. Nogle har ikke fundet relevante materialer. Andre oplever bibelbrug som irrelevant og fjernt fra hverdagen. Og andre igen har svært ved at finde tiden til det i en travl hverdag.

Desuden er der mange forældre i denne aldersgruppe, og opgaven med at give troen på Jesus videre til ens børn, løfter man bedre, når selv har en levende relation til ham. Så styrket bibelbrug hos 30-45 årige vil sprede vigtige ringe i vandet.