Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Præst tror på, at bibelbrug gør en forskel

Simon Olesen foreslår, at vi flytter bibellæsning fra "to-do"-listen til "must-do"-listen

Præst tror på, at bibelbrug gør en forskel

I Borris og Faster i Vestjylland er Simon Olesen præst, og han bliver bekymret på kirkens vegne. “Jeg vil vove den påstand, at en af vor kirkes store udfordringer er den manglende bibelbrug. Nu har vi ikke et bibel ’o’ meter, hvor vi kan måle kirkens bibelbrug, men den manglende brug ses eksempelvis, når det ikke længere er en selvfølge at der medbringes bibel til at forkyndende møde”.

Den manglende bibelbrugs konsekvenser er alvorlige, ifølge Simon. “Når bibelbrugen svinder ind, flyttes vores fokus også. Måske kommer der en vægtlægning på sangen, stilheden eller fællesskabet. Dette kan også være godt og sundt. Men Gud har lovet os, at gennem Ordet taler han til os. Der er løftet knyttet til. I vores lutherske tradition har vi vægtet Ordet højt, og det har også virket som et værn mod sværmeriske tendenser og sikret, at læren altid blev prøvet på ordet”.

Som en blomst

Simon er overbevist om, at det gør en forskel at bruge tid med Bibelen. “Hvis flere i vor kirke brugte tid på Ordet – både selv, i studiekredse og til møder, så er jeg ikke i tvivl om, at vi vil se en åndelig opblomstring. Som blomsten der længe har sukket efter vand pludselig bliver fyldt på og liver op. Sådan vil vores åndelige liv live op. Evangeliet vil opleves som frisættende.
En blomst skal have væske for at vokse. Sådan er vores kristenliv også. Næring, saft og kraft har vi brug for. Den henter vi i høj grad fra ordet”.

Præstens erfaring

Man forventer at en præst læser i Bibelen, men hvordan er det i Simons eget liv?
“I en hverdag hvor to-do listen kan være lang, er der også nogle ting, som er “must-do”. Min erfaring er, at i det øjeblik at bibellæsning bliver en prioritet i hverdagen, så kan tiden til det findes, og når vi er kommet ned i tempo og giver os tid, vil Bibelen åbne sig for os”.

[payment_pre project=”21″]