Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

I Salmernes bog kap. 82 siger Asaf, at der er mange guder. Er der ikke kun en?

Jo, der er kun én Gud. Derfor har denne salme også vakt undren blandt mange bibellæsere.

Der er to tolkningsmuligheder: Enten er guderne udtryk for åndemagter eller også er det et udtryk for jordiske magthavere – altså mennesker.

At det er åndemagter kan lyde mest oplagt, fordi betegnelsen “guder” ikke normalt er noget der bruges om mennesker, og fordi der også andre steder Det gamle Testamente tales om, at Gud er sammen med en forsamling af åndsmagter (1 Kong 22,19-23, Job 1,6-12, Es 6, Sl 89,7-8). Men det virker også underligt, at Gud skulle have uddelegeret ansvar til åndsvæsener, som ikke følger hans befaling, og som dermed agerer ondt – ligesom Djævelen.

Derfor er det nok mest oplagt at forstå guderne som jordiske magthavere – dvs dommere og herskere – som står til ansvar over for Gud, og er underlagt ham. Vi ser flere andre steder, at Gud irettesætter Israels magthavere. Vi ser også flere steder i Det gamle Testamente, at jordiske magthavere har en autoritet, som ellers kun tilkommer Gud (2 Mos 7,1; 21,6; 22,8.27, 1 Krøn 29,23, 5 Mos 1,17). Det stærkeste argument er dog, at Jesus citerer vers 6 i Joh 10,34-35, hvor han opfatter det som talt til mennesker.