Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Håndbøger til Bibelen

Der er udgivet MASSER af bøger, som giver svar på de spørgsmål vi kan have til Bibelen. Vi har samlet nogle af dem, som vi anbefaler her

Håndbøger til Bibelen

Opslagsbøger

  • Bibelen Ressurs er en norsk studiebibel, som udover bibelteksten rummer korte forklaringer til de fleste af versene. Der er masser af faktabokse og introduktioner til alle Bibelens bøger, som udover svar på forfatterspørgsmål og hovedbudskab, har et afsnit kaldet “Kristus i Skriften”, som gør det lettere at finde den “kristologiske røde tråd” i Bibelen.
    Anbefales varmt!
    Kan købes hos Forlagsgruppen Lohse.
  • Lohses Store Bibelleksikon kan du være heldig at finde i antikvariater og fora for brugte bøger på nettet. Det er et trebinds værk med opslag om næsten alt i Bibelen, og en virkelig god hjælp til at forstå baggrund for de ting, som kan virke fremmede for os i dag. Desuden er der introduktioner til Bibelens bøger, personer og centrale begreber.
  • Lohses Bibelguide giver dig et overblik over Bibelens historie, og introducerer de vigtigste personer i Bibelen.

Bibelkommentarer

  • Credo-kommentaren er en kommentarserie, som der stadig føjes nye udgaver til. Det er en grundig kommentar, som kan bruges både i det personlige bibelstudium og i en bibelstudiegruppe.
  • Bibelværk for menigheden er en serie med kommentarer til alle Bibelens bøger. Man kan ikke længere få det komplette sæt fra ny, men det er muligt at finde det brugt i antikvariater og på nettet. Det er en god hjælp til “almindelige bibelbrugere”, som ønsker hjælp til at forstå Bibelens tekster lidt bedre.
  • Bibelen Ressurs (se ovenfor) har korte kommentarer til bibelteksten, og giver, trods den begrænsede plads, et godt indblik i teksten.
  • Korintherbrevene – studieudgave er en rigtig god guide til Paulus’s to breve til menigheden i Korinth. Der er korte forklaringer, masser af faktabokse med interessant viden og spørgsmål til refleksion. Bogen er skrevet af dr.theol. Kai Kjær-Hansen.
    Er du heldig, kan du finde Kai Kjær-Hansens studieudgaver til Markusevangeliet, Matthæusevangeliet og Apostlenes Gerninger ved at søge efter dem online eller i antikvariater.

Støt nu