Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Sammen eller alene – hvilken bibelbrug er bedst?

Mimi og Markus deler deres erfaring med at læse i Bibelen sammen vs at læse den alene

Sammen eller alene – hvilken bibelbrug er bedst?

Mimi og Markus har læst i app’en BibelTid sammen i noget tid. Det har vi tidligere fortalt om.

Men hvad er deres erfaring, når det kommer til at læse i Bibelen sammen eller for sig selv?
”Jeg tror, det er rigtig sundt nogle gange at sætte tid af til at sidde alene og læse i Bibelen og på den måde være sammen med Gud” er Mimis erfaring. ”Men jeg har oplevet, at det giver et helt særligt fællesskab, når man læser i Bibelen sammen og på den måde studerer og diskuterer, hvad den enkelte bibeltekst betyder. Det, at gøre det sammen, er også en god hjælp til at få læst i Bibelen dagligt”.

For Markus er det meget enkelt: ”Der er helt klart en forskel på at læse sammen og alene. Selvom man ikke læser i Bibelen på det samme fysiske samme sted, så ved man, at man læser i noget som står urokkeligt fast. Det er rart at vide, at man kan læse det sammen, uanset hvor man er i verden, og stadig vide at det gælder en”.

I BibelTid får man at vide, når den anden har læst og kan indstille den til at give påmindelser om, at man selv skal læse. Det kan Markus godt lide: ”Man kan se om den anden har læst i dag, og derfor føler man et vist ansvar for at skulle læse, da man gerne vil følges ad i bibellæsningen. Og det er mega rart at blive holdt op på, at man skal have læst i Bibelen, for i en travl hverdag kan man hurtigt få lyst til at springe det over. Det er så vigtigt at pleje ens forhold til Gud, og det er bare svært at leve tæt på ham, hvis man ikke læser i hans ord”.

Hvis du syntes, at BibelTid er en god idé, så støt os med en gave. BibelTid er gratis at bruge, så penge til drift og udvikling kommer fra gaver som din.

Tak for din støtte til BibelTid!