Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Utilsigtet opsang til en erfaren bibellæser

Anmeldelse af ”Som Sørine læser Bibelen” af Sørine Gotfredsen

Utilsigtet opsang til en erfaren bibellæser

Sommerferien blev afsluttet af med at læse ”Som Sørine læser Bibelen” af Sørine Gotfredsen. For mange er hun kendt som den debatterende præst med en holdning til næsten alt. Og i denne bog bliver det tydeligt, at mange af hendes holdninger er funderet i eller opstået i samspil med hendes dybe kendskab til Bibelen.

Der er flere ting jeg slår mig på, i hendes forståelse af Bibelen. Skabelsen betegner hun som en myte. Næstekærligheden får hun begrænset til kun at omfatte det enkelte menneske jeg som individ er i kontakt med, og ikke de indvandrere som hun har det noget anstrengt med. Og nogle steder synes det som om, at Bibelen bliver brugt til at bekræfte hvad Gotfredsen allerede mener og finder fornuftigt, frem for at den får lov til at være en gennemgående autoritet i hendes liv.

Tre ting jeg vil lære

Men den fornemmelse jeg sad med, da bogens sidste side var læst, var ikke skepsis. Det var respekt. Og en snert af misundelse.

Af tre grunde:

1. Gotfredsen formulerer skarpt, hvordan Bibelen er i samtale med hendes liv.

Jeg har læst i Bibelen de sidste 30 år, anser Bibelen for at være Guds ord (uden myter) og er mere eksplicit i mit ønske om at flere må komme til tro på Jesus, end Sørine Gotfredsen – men må alligevel med skam indrømme, at jeg ikke formulerer mig lige så reflekteret om, hvordan Bibelen er i samtale med mit liv, som Gotfredsen.

Og her taler vi ikke ”bare” om Bibelen som stedet, hvor mine holdninger til aktiv dødshjælp, kønsidentitet og teologi bliver formet, men som et gennemtænkt og reflekteret fundament under hele mit liv.

2. Gotfredsens evne til at formidle Bibelens relevans til ikke-troende.

I bogen refererer Gotfredsen fra samtaler med sin fiktive veninde og holdningsmæssige modsætning Rose. Rose er feminist, ikke-troende og et rigtig godt eksempel på de mange danskere, som ikke kender Bibelen og afviser at kristendommen er relevant for det moderne menneske. Og Gotfredsen er virkelig god til at balancere en tydelighed i at Bibelen har noget at sige alle mennesker, uden at hun trækker den ned over hovedet på Rose på en ukonstruktiv måde.

Det er klart, at det taler til Gotfredsens fordel, at samtalen er fiktiv. Men det er altså ikke fordi at Rose bare lapper alt hvad Gotfredsen siger i sig, for forargelser og konflikter fylder meget i denne samtale.

Gid flere bibellæsende kristne vil begive sig ud i sådanne samtaler!

3. Et klart syn for Bibelens indre sammenhæng.

Mange ”klat-læser” i Bibelen. Vi læser lidt hist og her. Har vores yndlingssteder vi vender tilbage til. Og dermed mister vi let overblikket, og behandler Bibelen som en citatsamling uden sammenhæng.

Gotfredsen formidler ganske klart at Bibelen dels har progression fra Skabelsen og frem til Det nye Testamente med klimaks i Kristus, og dels at netop Kristus er de briller vi må læse Bibelen gennem, hvis den for alvor skal give mening. Det er altså ikke en forståelse af Bibelen som en åndelig selvhjælpsbog! Tværtimod er det tydeligt at det er i det lange, seje træk, at vi får alvor får øje på skattene i Bibelen.

Selv om jeg som erfaren bibellæser ikke er i målgruppen for ”Som Sørine læser Bibelen”, så har jeg fået noget at tænke over, for jeg ønsker at kunne formidle til sekulære og traditionsfortabte danskere, ligesom det bliver gjort i denne introduktion til Bibelen. Uenigheder og teologiske forskelle til trods.

Som Sørine læser Bibelen er udgivet på Bibelselskabets Forlag